FARSØ: Når Vesthimmerlandske unge og deres kammerater fra nabokommunerne i aften drager til Dronning Ingrid Hallerne til Alkoholfrit Diskotek, bliver der passet godt på dem.

Det vil et lokalt korps på 25-30 frivillige forældre sørge for.

Karen Dalsgaard Andersen, der for 13 år siden var medinitiativtager til afholdelsen af det alkoholfrie diskotek i Farsø, fortæller:

- Det er vigtigt for os at kunne arrangere en fest for de unge i alderen 12-17 år(6 – 10. kl – red.) som er deres egen fest og under ordnede forhold, d.v.s. uden alkohol, men hvor den får fuld gas med musik og aktiviteter.  Vi vil gerne give de unge en god oplevelse med at lære at gå i byen, og at man godt kan have det sjovt uden alkohol.

Men det er også vigtigt, overfor de unges forældre, at de trygt kan sende dem afsted. Der skal nok blive passet på dem.

Dermed er det stort ansvar de frivillige forældre tager på sig, men der er også nul-tolerance overfor de unge.

De frivillige forældre kontroller både ved indgangen og udenfor hallen. Alle de unge skal udfylde en navneseddel og aflevere genstande, som ikke må komme med indenfor. Det er tobak, lightere, tændstikker og medicin. Desuden afvises alle, som har indtaget alkohol - er der tvivl, kan det hurtigt afgøres ved at puste i et alkoholmeter.

-Det er vigtigt for os, at pointere overfor de unge, at det både skal være sjovt men også trygt at deltage i det alkoholfrie diskotek, siger Karen Dalsgaard.

 Hun er i disse dage ved at få de sidste praktiske ting på plads sammen med sit korps af frivillige forældre.

-Jeg er så taknemlig for de mange forældre der træder til. Lige så snart jeg søger hjælp på vores facebookgruppe til de to diskoteker i Farsø om året, så står forældrene straks klar. Det er så flot, slutter Karen Dalsgaard Andersen.               

 

e-max.it: your social media marketing partner