Små Sang Sammen med bi-tema

GEDSTED: I dag – var den store fælles sangdag i Danmark, hvor alle børn i alderen 0-6 år sang sammen.

Dagen var arrangeret af organisationen ”Sangglad” i samarbejde med ”Ramasjang” og havde ”Red Bierne” som tema. Gedsted Børnehus blev for nyligt certificeret som en ”Sangglad” institution, og fejrede derfor dagen sammen med dagplejerne i Gedsted.

Da temaet startede for 2-3 uger siden, blev der vist billeder af bier og fortalt hvordan de lever og laver honning. Børnene hørte klassisk musik og skulle ligge ned og forestille sig hvad bierne lavede. Til sidst skulle børnene selvfølgelig også prøve at smage honning. 

Tiden derefter blev brugt på at øve sangene i ”Sangglad konceptet”, der besår af flere sange omhandlende bier, men også gode klassiske sange som ”Marken er mejet” og Blæsten kan man ikke få at se”. Der sneg sig også et lille hvepserim ind, der fortæller om en hveps der godt kan lide marmelade. Børnene sang godt med og lavede fagter til sangene. Afslutningsvis spiste alle honningkage.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: