FARSØ: I dag var det Børnenes Dag i Farsø

og til det formål havde de fire kirkelige organisationer i Farsø: KFUM & K, KFUM Spejderne, Børneklubben og Farsø Kirke inddraget Store Torv og Centertorvet i Farsø Rådhuscenter til deres aktiviteter. En aktivitetsdag som de for første gang var gået sammen om, og som blev en succes.   

Særligt opsigtsvækkende var en opbygning af Noah’s Ark på Store Torv. Dette gav naturligt nok stor nysgerrighed hos børnene for at kigge indenfor. Her blev de mødt af Noah som fortalte, at der manglede tre dyr i arken et æsel, en elefant og en ko, som børnene skulle hjælpe med at finde. Det varede ikke længe inden de undslupne dyr blev fundet og bragt til arken, hvor historien om Noah’s Ark blev fortalt.  

De undslupne dyr var en blandt 10 opgaver, som børnene kunne deltage i med et klippekort. Blandt de andre aktiviteter var stylter, navneskilte og sidst men ikke mindst sang. Dagen sluttede nemlig af med at 27 børn deltog i en gospelworkshop, som efter en halv time mundede ud i en gospelkoncert på Centertorvet.

1
2
4
3
5
DSC7919
DSC7923
DSC7928
DSC7934
DSC7938
DSC7955
DSC7962
DSC7972

 

 

e-max.it: your social media marketing partner