UHREHØJE: Indehaver af Firmaet Uhrehøje, Bjørn Jakobsen, der har base i Uhrehøjehuset inde midt i Uhrehøje Plantage, har meget travlt for tiden og på den rigtig gode måde.

Mange grupper er på teambuilding ophold eller såkaldte ”Ryste sammen” ture. 

For 3 år i træk har Skt. Annæ Skole inde midt i København booket en ”Ryste sammen tur” i Uhrehøje for deres sammenbragte 10 klasses elever. Og det vel at mærke efter at have været trofaste overfor lejrskole ophold i Sverige i årevis.     

I denne uge var 30 elever og 4 lærere på besøg.  

-Skolen er helt vilde med at besøge os i Uhrehøje og Vesthimmerland, fortæller Bjørn Jakobsen. I den forbindelse gør jeg også meget ud af at sammensætte programmet således, at det bliver interessant på mange måder, og at aktiviteterne langt fra kun foregår i skoven.

En dag besøgte vi således Stenaldercentret i Ertebølle, hvor der var rundvisning. En anden dag blev det Livø, hvor eleverne selv skulle sejle til. En gåtur til stranden m.v.

Jeg gør meget ud at bruge lokalområdet og involvere lokale kræfter, siger Bjørn Jakobsen.

Men selvfølgelig bliver man også godt rystet sammen i skoven ved at overnatte i det fri, være sammen på O-løb og læse hinandens styrker og svagheder i en Robinson Dyst.  


Men også et indblik i Danmarkshistorien med besøg på Stenaldercentret i Ertebølle       

 

e-max.it: your social media marketing partner