FARSØ: 9. årgang på Farsø Skole startede dette skoleår lidt anderledes end sædvanligt.

De første 3 dage gik med et kreativt drømmeprojekt og torsdag morgen skulle de blot møde ind. Det var til en dag hvor lærerne havde sørget for alt. Det eneste de skulle have med var skiftetøj. De skulle på flugt, men det vidste de ikke endnu!

Rejsen
Torsdag morgen, klokken ringede ind, alle elever sad spændte på deres pladser. De fik at vide de skulle flygte, de vidste ikke fra hvad eller hvorhen. De blev inddelt i familier og fik deres rolle at vide. Nogle familier bestod af to forældre, børn i forskellige aldre og bedsteforældre, andre mere alternative familiekonstellationer, hvor der f.eks. kunne mangle en eller begge forældre. Kl. 8.45 blev de alle instrueret i at sætte sig ud til rundkørslen foran skolen uden at tale. De skulle placere sig med afstand til de andre familier og herefter fik de bind for øjnene. Man kunne mærke usikkerhed og uro begynde at sprede sig, ingen vidste hvor længe de skulle sidde der eller hvordan de skulle komme videre i forløbet. Efter et lille kvarter, som helt sikkert har føltes som lang tid, kom bussen. Eleverne blev sat i bussen enkeltvis, stadig med bind for øjnene og strenge instrukser om ikke at tale. Nu begyndte alvoren at gå op for dem. Det var uden tvivl grænseoverskridende. Af lang omvej blev de kørt til bagsiden af Myrhøj Plantage, hvor ”løbet: flugten” skulle starte. Undervejs måtte der gøres flere stop og sættes elever af bussen, der ikke kunne respektere reglerne. Det de tilbageværende ikke vidste var, at andre lærere kørte bag bussen og samlede de elever op, der blev smidt af.

Myrhøj Plantage
Alle elever blev hjulpet ud af bussen eller biler og ind i skoven. De fik bindene af øjnene og skulle finde deres familie. Første udfordring lød på at komme ”levende” til næste post, som de kunne finde ved at følge den blå rute. Et godt stykke ude på ruten, blev de indhentet af to råbende lærere, GEM JER! Eleverne løb for livet og kastede sig i skovbunden, men 5 blev udpeget og ”døde”. De døde skulle bæres til næste post, hvorefter de ville blive levende igen. Det var hårdt og alle måtte hjælpe hinanden med opgaven at bære. Især da de to lærere igen fangede dem fra krattet ved siden af stien og flere døde, virkede opgaven stor og tung. Alle klarede det dog og alle var ved godt mod. Ved den første post, fik de udleveret et kompendie, de skulle lære udenad. De fik ingen information om hvorfor eller til hvad. Alle familiers fædre, de som havde en, blev samlet og instrueret i hvordan de skulle komme til post 2. Opgaven lød, følg de orange mærker. Hurtigt opdagede de små stykker orange lamineret karton, der var bundet højt og lavt ind gennem krattet uden for stien. De samlede deres familier og drog afsted. Spændte og glade for igen alle at være i live.

Frokosten
Post 2 var spisepause og udlevering af mad til dagen. Alle familier fik en pose. Man kunne tydeligt mærke, at det var tiltrængt med pause og mad. Overraskelsen var dog stor og stod klart skrevet i deres ansigter, da de åbnede posen og konstaterede at maden var ”gammel”. Brødet var meget tørt, frugten slået og plettet, tomaterne smattede og meget overmodne, dåserne med makrel og kartonerne med den gamle yoghurt, var ikke det, de havde forventet… alligevel spiste alle! Familierne sørgede for hinanden og delte maden på den bedste måde, så alle fik lidt i maven. Alligevel var der nogle, der ”døde” af sult. Efter en god pause var der afgang. Post 3 skulle de selv finde, de fik udleveret et kort med 2 krydser på, et der hvor de var og et der hvor de skulle hen. Inden de drog afsted, blev kompendierne fra post 1 konfiskeret.

Tømmerflåden
Post 3 var ved istidssøerne i Uhrehøje. De skulle bygge en tømmerflåde. De fik udleveret et langt reb, 2 store blå tønder og nogle lægter. Det er nemt nok udbrød flere, men vi kunne så minde dem om, at de, der havde den opfattelse, jo helt tilfældigvis var meget små børn i familierne og de kunne desværre hverken hjælpe eller komme med råd. Unfair? Måske…. Uanset syntes de faktisk, det var sjovt. Arbejdet gik i gang og efter meget lang tid, var de overbeviste om, at opgaven var udført og tømmerflåden kunne fragte alle sikkert over den store sø. Første familie steg ombord og satte af fra kanten. Resultatet kom umiddelbart, tømmerflåden vred sig og hele familien endte i vandet. Grinene og hvinene kunne have vækket en sovende bjørn, skoven blev fyldt med jubel, latter og hujende teenagere. De blev enige om at nu var de jo alligevel våde, så de ville svømme ud om pynten og krydse søen i deres svømmeveste. Imens blev tømmerflåden løftet på land og de tilbageværende gik i gang med at redde, det der kunne reddes, for sejle, det skulle den. Dette blev dog en længerevarende affære og flere svømmede i stedet. Det endte med at alle elever fra 9. årgang med undtagelse af 4, svømmede gennem vandet i den store sø. 2 formåede til sidst at få tømmerflåden så bærende, at de kunne sejle over søen. Det var en kæmpe succes.


Opdelingen
Dagen var dog langtfra slut endnu og eleverne blev samlet og bevægede sig dryppende, men smilende videre ind i Uhrehøje Plantage. Da de nåede post 4, blev de delt i to grupper. De som havde været døde i løbet af dagen og de overlevende. De ”døde” gik med bind for øjnene i gåsegang tilbage til parkeringspladsen, hvor de fik lov til at tage bindene af. De fik udleveret en refleksvest og blev instrueret i at nu var de grænsevagter og ingen flygtninge måtte slippe igennem grænsen. I mellemtiden var de overlevende gået op på en stor bakke, hvor de var blevet ”fanget”, stripset og sat langt fra hinanden med bind for øjnene. De sad længe og vidste ikke hvad der skulle ske, de vidste heller ikke hvor længe de skulle sidde der, men en ting var sikkert, den mad de havde fået udleveret meget tidligere på dagen, var for længst forbrændt, sulten og trætheden tog over for adrenalinen. Efter lang tids venten, blev bindet for øjnene fjernet, stripsne klippet og familierne fik at vide, de skulle hjælpe hinanden over grænsen. Da grænsepolitiet havde ventet længe og kun få flygtninge havde forsøgt at krydse grænsen, fyrede lærerne alle grænsevagterne og hentede de sidste flygtninge i skoven. Dagen var …næsten… slut.

Afslutningen
Alle blev samlet ved shelterne i Uhrehøje. Der blev delt sandwich ud til alle, den frugt de kunne spise -OG! en indfødsretstest. Det er den prøve, hvor man skal kunne svare min. 32 rigtige ud af 40 spørgsmål, for at kunne blive dansk statsborger, til hvert spørgsmål er der 3 svarmuligheder og alle de rigtige svar havde eleverne fået oplyst i det kompendie, de havde haft tidligere på dagen. Alle familier samlede sig igen og de hyggede sig med mad og test. Man kunne fornemme deres engagement stadig var i top, selvom dagen havde været lang.

Kl. 16.00 var alle forældre inviteret til møde i skoven. De havde nok ikke forventet så glade, våde og trætte unger, der lyste op da de kom. Eleverne startede med at samle deres ”familie” fra dagen og deres rigtige forældre, for at sætte sig ned og fortælle, hvad de havde oplevet i løbet af dagen. Det var med store fagter, grin og glæde. Ingen tvivl om eleverne havde fået en oplevelse, de sent ville glemme! Efterfølgende blev der spist kage, holdt forældremøde og hygget.

Nogle forældre har senere skrevet dette i deres børns kontaktbog:

” ...Det har bare været en vildt sjov dag - en fed skoledag.

Dette var ordene fra vores børn på vej hjem fra Uhrehøje. De fortalte og fortalte og fortalte. Og fortællingerne fortsatte da de kom hjem. På et tidspunkt kom de næsten op og skændes om, hvem der nu skulle fortælle. Aldrig har vi haft SÅ begejstrede børn før.
Tusind tak for jeres arrangement i skoven. Vi er overhovedet ikke i tvivl om, at de har haft en helt fantastisk og uforglemmelig skoledag.”                                                                                           Forældre til børn på 9.årgang.

Som lærere til sådan en oplevelse, kan vi kun sige TAK! Tak for jer -fantastiske elever, tak for jeres engagement og glæde uden det kunne vi aldrig have gjort det.

Lærerne på 9. årgang Farsø Skole. 

PS: desværre blev ingen elever ”danske” den dag, alle dumpede testen med et brag….

 

e-max.it: your social media marketing partner