VESTERBØLLE: Vesterbølle, der er udpeget som kulturhistorisk bevaringsværdig landsby, skruede i weekenden tiden tilbage til de forgangne tider, nærmere bestemt omkring 1900-tallet

1
2
3
4
5
6
DSC6673
DSC6678
DSC6708
DSC6694
DSC6748
DSC6754
DSC6758
DSC6766
DSC6786
DSC6777
DSC6789

Det var femtende gang, at godt og vel samtlige beboere i den lille landsby og frivillige udefra var trukket i datidens dragter og spillede deres roller som håndværker, høstarbejder, kusk eller skolelærer. Dermed blev man sendt flere generationer tilbage i tiden – og vel at mærke i den perfekte kulisse.   

Kulissen for den ”Levende Landsby” var som udgangspunkt ”hovedgaden” Tolshøj i Vesterbølle. Her var der udstilling af gamle effekter og demonstrationer af det gamle håndværk i smedjen, tærskning og meget mere.  
 

I staldene på Tolshøj 4 og i Den Levende Landsbys lade var der fokus på de gamle håndværk, såsom at kniple, trædrejning, bogbinderi m.v.  
 

Udenfor Tolshøj 4 stod der flere gamle fåreracer - og efter at de havde ladt ulden, stod den på kartning og spinding på rok.  
 

På Hovgården kunne man besøge den gamle købmandsbutik, og havde man forinden som barn også fundet 25 knapper i zinkbaljen fyldt med korn, som stod placeret udenfor Hovgården, ventede der gratis bolsjer i købmandsbutikken.  
 

Over middag bød borgmester Per Bach Laursen velkommen og sagde: -Udviklingen i landbruget virkelig bliver sat i relief når man skal opleve noget af det vi skal opleve i dag. Der er virkelig sket en kæmpe udvikling hen over årene. Jeg vil dog sige, at efter at have deltaget i dette arrangement i går lørdag, så er jeg godt glad for min mejetærsker. Men ikke desto mindre er det fantastisk at man kan have sådan et arrangement her år efter år, og at man ligesom tænker tilbage og holder denne tradition i hævd for landbruget er det Danmark har skabt sin velfærd på. Men det er også et socialt fællesskab og det vil I også komme til at opleve ude i marken, selvom der er en ridefoged der er lidt efter bønderne – herunder også undertegnede. Men sådan var det jo. Hjertelig velkommen til.

Herefter fik H.O.A. Kjeldsen - som i dagens anledning naturligvis også var herremanden på Lerkenfeld som skulle holde øje med at høsten kom i hus, ordet. Direkte henvendt til Per Bach Laursen, der ejer Lundgaard ved Overlade sagde han: Det første sted jeg var ude at arbejde var på Lundgaard, der var jeg ansat som elev og der har jeg rigtig gode minder fra. Og så er jeg glad for at vi igen har fået en borgmester der stammer fra landbruget, lød fra den tidligere borgmester fra Farsø Kommune, H.O.A. Kjeldsen, der sluttede af med at ønske en god høstdag med ønsket om noget regn, bare ikke lige på høstdagen.    
 

Inden høstfolkene skulle i marken, havde ridefogeden hentet dem frem på gårdspladsen til inspektion af høstredskaberne. De var ikke alle i den bedste forfatning, men høstes skulle der, og med herremanden fra Lerkenfeldt, alias godsejer H.O. A. Kjeldsen fra Lerkenfeldt til at føre an i stilfuld hestevogn til høstmarken bag Katbakken, kunne det traditionsrige rollespil med både flittige og uvorne høstfolk gå i gang.  
 

For femtende år i træk, skulle barselskvinden, gift med den fordrukne bonde, føde. Selvom hun prøvede at undslå sig med, at hun da havde så mange børn til at hjælpe til i marken, så gik den ikke. Hendes mand, gik også på flasken som de forgående år. En sådan opførsel, men ikke mindst ladhed under høstarbejdet skulle straffes og det blev det på træhesten efter høstarbejdet. Hans kone forbarmede sig dog over ham og fik ham ned af ”hesten” for at vise ham hans nyfødte datter. Du havde altså lovet mig en søn denne gang, lød det skuffet fra den uvorne bonde.  
 

I marken fandt man under høstarbejdet også efterfølgerne til det manuelle høstarbejde, nemlig selvbinder og mejetærsker.
 

På programmet var også scener i skolestuen, konkurrencer, konfirmandbilleder og om søndagen gudstjeneste i kirken.     

Med andre ord var der rigeligt med indtryk fra gamle dage, at suge til sig.   

e-max.it: your social media marketing partner