STRANDBY: Årets Idrætsuge i Strandby er veloverstået og velgennemført med god opbakning fra Strandby og omegn i både sportslig og festlig forstand.  

2
1
3
4
5
DSC6604
DSC6609
DSC6617
DSC6619
DSC6644

 

Efter flere måneders tørke var det ikke ligefrem med største begejstring at sætte fodboldstøvlerne på Beach Town stadions baner, for banerne var knaldhårde og græsset langt fra grønt.

Men fodbold skulle der naturligvis spilles med Strandby IF som hovedarrangør.

Og der blev da også lagt godt ud onsdag aften fra hjemmeholdet i serie 5. Strandby vandt første kamp over naboerne Vester Hornum med 2-1 og ligeledes 2-1 over Sønderup-Suldrup.
 
 

Damerne kunne desværre ikke gøre herrerne kunsten efter, de tabte 0-6 til FUIK.   

Fredag aften lykkedes det desværre heller ikke Strandby’s 1. hold i serie 3 at finde en modstander, så blev i stedet spillet en intern kamp mellem Strandbys spillere.  

I familiefodboldturneringen lørdag formiddag stillede fire familier til start. Det blev Bærentzen 2 der vandt turneringen.  
 

Og sidst - men ikke mindst spillede Ankers Stjerner, traditionen tro, en opvisningsfodboldkamp lørdag eftermiddag.
 

Også andre aktiviteter
Men Idrætsugen bød også andre mindre fysisk krævende aktiviteter og ikke mindst hygge. Vinder af kortspilsturneringen Fedtmule blev Verner Nielsen. Fedtmuleturneringen, som udspillede sig over to aftener havde 14 deltagere fra start. Også en FIFA-turnering spillet på Playstation4 blev spillet fredag aften her kunne sidste års vinder Jesper Nielsen ikke holde føringen han måtte afgive FIFA pokalen.  

 

Populære nyheder
Torsdag aften fandt årets første nyhed sted nemlig cykelringridning. Efter at såvel børn som voksne fik hentet cyklen hjemme fra garagen stillede 10 cyklister og en enkelt knallertkører op til dysten som Kalle Serritzlew fra borgerforeningen stod bag. Bjarne Jensen og Jacob Mortensen fangede flest ringe.
 
 

En anden nyhed var gaderundbold fredag aften, hvor 3 hold stillede op; Viborgvej, Løgstørvej og Grønnegade. Viborgvej vandt med 49 point og Grønnegade kom på 2. pladsen med 45 point.  
 

Fredag aften bød på endnu en nyhed nemlig Gåbanko, hvor hele 40 personer begav sig ud på en rundstrækning i Strandby.  
 

Særligt for børn

Lørdag formiddag havde 8 børn medbragt deres kæledyr til bedømmelse for ”sødhed”. Alle blev naturligvis vindere, men sødest var dog hunden Asti, der var bragt til bedømmelse af dens ejer Frederik. 

Fredag aften var det Vesthimmerlands Naturfriskole der stod bag underholdningen for børnene med tegninger, leg med vand fra vandhanen og vaffelbagning.
 

Der skulle også bedømmes tegninger om lørdagen, hvor dommeren Pernille udvalgte 6 flotte tegninger, der alle var vindertegninger og blev belønnet med præmier.   

Banko med indbygget dyst 

Den årlige dyst Bjarne Pedersen og Helle Bak torsdag aften var ventet med spænding for hvad mon de havde fundet på til år.  
 

Og der var virkelig tale om nytænkning, for det var en dyst med indbygget banko. Det betød at alle fik udleveret bankoplader. Numrene skulle komme fra en dyst, som i år havde 1 hold nemlig, Conni Nielsen og Christian Husum. De fik prøvelser som at hoppe i store sække på tid, få en melon til at sprænge med gummibånd, sprænge bagerposer, løfte fustager og glide længst på en sæbebane bare for at nævne nogle ting der efter tid eller antal gav bankonumre.
 

Som bankoopråbere havde man allieret sig med to brille-rige damer, der mindede meget om Britt Bendixen, men bag stod naturligvis Janni Pedersen og Heidi Jakobsen.
 

God opbakning
Op til dysten fik ca.150 personer stillet sulten med grillmad. God opbakning og var der også lørdag aften, hvor 84
borgere, heriblandt mange unge mennesker tilknyttet Strandby eller fodbolden i Strandby, sluttede idrætsugen af med en teltfest med god mad og dans.          

 

 

 

e-max.it: your social media marketing partner