HVALPSUND: Iført bolsjestribede badedragter af den gammeldags slags tog vinterbaderne for en stund al opmærksomheden ved Havnens Dag – Vild med Vand, som i dag fandt sted i Hvalpsund Lystbådehavn.

DSC4903
DSC4899
DSC4917
DSC4922
DSC4930
DSC4933
DSC4935
DSC4941
DSC4948
DSC4952
DSC4956
DSC4964
DSC4970
DSC4971
DSC4979

Vinterbadere smeltede i varmen
Efter et dyp med tæerne i vandet i lystbådehavnen, så var konstateringen på den sommerhede lørdag. - Det er for varmt det her, med hentydning til såvel luft- som vandtemperatur. Men straks efter sprang vinterbaderne i bølgen blå fra stranden på den anden side af havnemolen. Og på vej op af vandet igen, så blev de enige om at springe saunaen over i dag.  

Arrangør var lokale Nautilus, som benyttede den landsdækkede havnedag til at vise sine faciliteter frem og ikke mindst de mange former for sejlads og vandaktiviteter vandet ud for Hvalpsund kan bruges til. Der var alt fra kajak, robåd, optimistjolle, europajolle, sejlbåd og altså til vinderbadning. For børnene var der krabbevæddeløb, vandkikkerter m.m. 

Hurtigt og forsigtigt
Ved 11.30 tiden begav en 12 sæders action-rib sig ind i havnen. Her kunne man få sig en meget rask tur med 80 km i timen ude på vandet. Samtidig begav andre sig mere forsigtigt ud i lystbådehavnen i kajak eller jolle for første gang.  

Så alt i alt, kunne man i lørdags få alt at vide om vandaktiviteter hos Nautilus - og ligesom klubbens medlemmer, blive fristet til at blive ”Vild med vand”.

 

e-max.it: your social media marketing partner