Opbakning til ny købmand

VESTER HORNUM: I januar i år bekendtgjorde købmand i Vester Hornum gennem 27,5 år, Niels Jørgensen at han stopper som købmand i udgangen af august i år for at gå på pension.

Siden den meddelelse, har der været arbejdet på at finde en ny købmand, så Vester Hornum ikke mister sin dagligvarebutik.

Heldigvis har Gitte Bengtson Jensen, der er tidligere Vester Hornum borger, er opvokset i byen og har gået på Vester Hornum Skole, meldt sig på banen.

Gitte har stor erfaring med butiksdrift og vil derfor gerne overtage Min Købmand i Vester Hornum, men hun har lidt brug for hjælp fra borgene i byen, for at det kan realiseres. Det drejer sig bl.a. om at købmandsbygningen skal købes.        

Derfor har Vester Hornum Borgerforening i slutningen af denne måned taget initiativ til at indkalde til et borgermøde.

Her vil der blive gjort rede for hvordan borgerne kan sikre Vester Hornums nye købmand Gitte Bengtson Jensen fremtid via anpartstegning.

På mødet vil Dagrofa, der står bag Min Købmand, fortælle hvordan et borgerkøb kan foregå og hvad man som borger får ud af at investere i en anpart.

Er der opbakning til ordningen kan der sågar samme aften afholdes stiftende generalforsamling og dermed vil man være langt med stiftelse af et driftsselskab.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: