HVALPSUND: Det blev en kært genhør med spillemand Samuel Frederiksen her på befrielsesaftenen, hvor byens Skiltelaug havde lokket ham tilbage til Hvalpsund, nærmere bestemt på lystbådehavnen, for at spille nationalsange og andre melodier der hylder friheden.

Tidspunktet var nøje valgt, for kl. 20.36 for 73 år siden lød befrielsesbudskabet i radioen. Og det var præcis på dette tidspunkt at det første trut lød fra Samuel Frederiksens cornet. Nærmere bestemt  ”En lærke letted – og tusind fulgte”. 

Samtidig sendte solen også sine forårsstråler, der efterhånden som melodierne lød ud over fjorden gik ned i horisonten over Salling.  

I vinduerne hos Marina bag lystbådehavnen var der levende lys, der efter musikken var slut udendørs, lokkede en stor del af de over 200 tilhørere indenfor til aftenkaffe.

e-max.it: your social media marketing partner