FARSØ: Den 18. april fylder nørklergruppen under Røde Kors Farsø 20 år.

Nørklegruppen startede på initiativ af Inga Christoffersen, som også i dag står for gruppen sammen med Maja Charlsen, som har været med siden 2010.  

Inga Christoffersen fortæller, at det var hende der forslog daværende formand for Røde Kors Farsø, Arnold Rasmussen at danne nørklegruppen. Efter et informationsmøde blev den blev kort tid efter etableret på 1. salen på Mortensgade, hvor Røde Kors Butikken på daværende tidspunkt holdt til.  

-Da der var allerflest nørklere var vi 50, nu er vi ca. 35 siger Inga Christoffersen, der har været et fast medlem af nørklergruppen i på nær to år.  

Nørklergruppen går i rigtig godt spænd med Røde Kors butikken, for det er her der bliver indleveret garn og stofrester men også gode striktrøjer, som trævles op og bliver til nye trøjer, leggings og tæpper.  

-Det er kun en sjælden gang at vi køber garn. Sidste år var det for højst 1000 kr, siger Inga Christoffersen. 

De ting der strikkes ellers sy’es er på bestilling fra Røde Kors og laves efter Røde Kors opskrifter, men farvekombination og mønster bestemmer nørklerne til gengæld selv.  

De 35 nørklere laver ca. 1200 enheder om året.  For en nørkler kan det være to tæpper stikket i kraftig garn eller en mønstret strikketrøje på en uge.  Der sys også kjoler og ud over tøj strikkes der også bamser og dukker til børn.   

Inden vi sender varerne til Kliplev, som er samlingscentralen for Røde Kors Danmark, så pakker vi tøjet i pakker efter nøje anvisninger. Det eksempelvis være babypakker, som består af flere dele, forklarer Inga Christoffersen.    

På årsbasis fordeles der 37 tons nørkletøj fra Danmark til hele verden – vel at mærke til de steder der er i nød. 

Ud over en fælles hyggelig hobby, så er der også mange af de 35 nørklere der møder ind i baglokalet hos Røde Kors butikken om onsdagen, hvor der er hygges over strikketøjet i et par timer sammen med en kop kaffe og naturligvis en god snak. 

-For det sociale er en lige så væsentlig del af det at være nørkler og en gang om året tager vi også på en fælles udflugt ud til spændende steder. Sidste gang gik turen til Hvidsten Kro med æggekage og så kørte vi videre til Stinneminde for at få kaffe og dagen sluttede af med is i Vebbestrup, fortæller Inga christoffersen begejstret om den gode oplevelse.  Udflugten betales af Røde Kors og det er den betaling nørklerne får for deres mange timers arbejde og indsats. 

På næste onsdag mødes Nørklerne igen og så er det for at fejre 20 års jubilæet. 

 

e-max.it: your social media marketing partner