ULLITS/FOULUM: Lokalhistorisk forening for Ullits og Foulum er igen i aften klar med en aften i Sognegården i Ullits med fokus på det nære og lokale fra før i tiden.

 Denne gang omhandler det Lerkenfeld Å. 

Der knytter sig meget historie til dette å-løb. Ingen ved hvor gammel åen er. Vi skal måske tilbage til istiden, så det må være mange tusinde år, at åen har fragtet sin vand ud i Limfjorden.  
 

For nogle år siden udkom bogen ”Lerkenfeld å – i fortid og nutid”. Bogen er det trykte ord, som Lokalhistorisk forening og de forhåbentlig mange fremmødte interesserede vil gøre til levende ord. Det bliver med fortællinger fra personer som har fulgt Lerkenfeld å siden barndomstiden. 


Før i tiden gav åen mange forhindringer for lokalbefolkningen, men samtidig også mange muligheder og udfordringer. Der levede fisk i åen, vandet kunne stemmes op og bruges til at drive vandmøllerne.        

 

e-max.it: your social media marketing partner