VESTHIMMERLAND: Byrådet besluttede i forbindelse med budget 2018, at serviceniveauet for indkøb til visiterede borgere skal ændres, således indsatsen fremadrettet ikke varetages at hjemmeplejen, men at varerne bestilles og leveres af en godkendt leverandør.  

Ved sundhedsudvalgsmødet 30. januar 2018 blev sagen igen forelagt med henblik på at målgruppen for at blive visiteret til indkøb skulle præciseres, såvel som der politisk skulle besluttes, hvilken model for tilbudsindhentning, der ønskes. 

Kommunens indkøbsafdeling har udarbejdet 3 modeller, hvoraf Sundhedsudvalget er fortaler for den såkaldte ”Godkendelsesmodel”. 

Den er baseret på at kommunen selv fastsætter prisen baseret på markedsafdækning og alle leverandører kan søge om godkendelse på disse betingelser – enten til hele kommunen eller til enkelte distrikter. Prisen vil være ens uanset leveringsområde.  

Denne model har de fordele at det er den hurtigste proces, at det er nemt for de lokale at tilmelde sig ordningen og der er gode muligheder for lokal handel, men der kan også være den ulempe, at der vil være distrikter som ikke bliver dækket.

I forhold til målgruppen for at blive visiteret til indkøb har sundhedsudvalget besluttet, at ankestyrelsens afgørelse præciserer målgruppen. Dette betyder, at kommunen alene skal betale for vareudbringning til de borgere, der ikke selv kan bestille varer via telefon/online.
 

Da tilbudsindhentningen delvist omhandler tjenesteydelser, kræves der jf. udbuds- og indkøbspolitikken en politisk behandling i Økonomiudvalget, som finder sted i dag.

 

e-max.it: your social media marketing partner