Landsbycoach sendes på arbejde

VESTHIMMERLAND: I henhold til Landdistriktspolitikken skal der indenfor politikkens temaer udpeges indsatsområder for Landsbyudvalgets arbejde det kommende år.

Byrådet godkendte i december Landsbyudvalgets indstilling om, at der i 2018 arbejdes med de overordnede indsatsområder: Bosætning (herunder bredbånd, understøtte udvikling af stisystemer, byforskønnelse mm.) samt Fællesskab og Samarbejde.  

Efterfølgende har Landsbyudvalget i samarbejde med landsbycoach Peter Bach Frederiksen udarbejdet konkrete handleplaner for indsatsområderne. Det bliver i høj grad landsbycoach Peter Bach Frederiksen der skal koordinere, vejlede og være administrativt behjælpelig med at indsatserne i landsbyerne bliver gennemført.  


Der afholdes en række workshops i samarbejde med borgerforeningerne med henblik på at sætte nye initiativer i gang. Der er allerede afholdt en workshop i Fjelsø og flere er på vej.  
 

Desuden vil den individuelle rådgivning og vejledning i landsbyerne vedr. projekter og finansiering fortsætte. Her er Haubro Fritidsvirke og andre i gang.   

I slutningen af februar afholdes det fælles temamøde: Er din landsby klar til ny bosætning?   

Til april og maj startes møder i lokalområderne op. På årsmødet i november havde lokalområderne følgende ønsker til indsatser: 

Farsø lokalområde: Samarbejde mellem landsbyer. Bedre oversigt over vandrestier i kommunen. Synliggørelse af de enkelte lokaliteter på Himmerlandsportalen.

Aars lokalområde: Byfornyelse – en mulighed også for de mindre landsbyer. Bosætning – mere fokus på landsbyer i kommunen. Fokus og belønning til ildsjæle-Uddannelse og belønning for at bevarer disse.  Samarbejde/inspiration til samarbejde til foreninger/landsbyer imellem. Bredbånd i ydre distrikter.   

Aalestrup lokalområde: Finansieringsmuligheder. Bosætningsaktiviteter for børnefamilier. Vandre og cykelstier. Landsbyudvalget mere ud i landsbyerne. 

 

Løgstør lokalområde: Udvikling af fællesskaber på tværs. Bosætning/turisme fra ung til ældre. Udover kanten – info mellem landsbyerne.

 

Til september afholdes temamødet Fællesskab og samarbejde. Desuden afholdes der 3-4 netværksmøder internt i kommunen med henblik på at styrke koordineringen af indsatser. 

 

Til oktober deltager og understøtter Vesthimmerland den planlagte konference sammen med de øvrige Himmerlandske Kommuner. Til november samles hele indsatsen i 2018 op på landsbyernes årsmøde.    

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: