FARSØ: Støtteforeningen for Thit Jensens Mindestue, Thits Venner har efter aftale med kunstmaler Peer Poulsen, Aars, fået lov til at bruge et af kunstneres meget farverige malerier af Thit Jensen til brug for plakater og som logo for støtteforeningen.

Det originale maleri er i privat eje, men blev i sidste uge udlånt til mindestuen i et par time, for at blive præsenteret for støtteforeningen.  

Grunden til at Thits Venner netop har valgt Peer Poulsens motiv som logo for foreningen, er at det viser hende som den farverige og stærke person hun var i alle aspekter, og som Peer Poulsen har fanget rigtig godt.  

Maleriet viser Thit Jensen i festligt skrud, som også var hendes hverdags påklædning, hvis hun skulle ud og holde foredrag, signere bøger eller til fest.

Og som hendes veninde Else Moltke bl.a. skriver i bogen om Thit: Thit bliver ved med at interessere sig for sit ydre, hendes hud er glat og blød, og hun hænger kostbare kæder om sin hals og svøber sig i en fornem gråværkspels med vinterkulden. Hun var en yndig skabning, med viltre krøller over hele hovedet. Hun var lattermild og god.  

Nederst på maleriet ser man den Erotiske Hamster – en af hendes bogtitler fra 1919. Hendes hævn over veninden der stjal hendes mand – Gustav Fenger. Eller måske var det egentlig Thit selv, der stødte ham fra sig, fordi hendes idealbillede af en mand aldrig kunne blive virkelighed. Mænd var ikke så interessante, alt for komplicerede og havde ikke hendes styrke. Men til gengæld kom Thits egen styrke til udtryk i hendes romaner, hvor hendes mandskikkelser var så fuldendte som muligt.

Peer Poulsen har ikke kun gengivet Thit Jensen med penselstrøg med også med ord, som er gengivet nedenfor.
 

Digt af kunstner Peer Poulsen, Aars
Forstod sin indre furie at tøjle
med stolthed over sit kvindekøn
hun indtog hver’n Danmarks talerstol
sin broders V og vel, ja Farsøs store søn
så bramfri taltes imod herfra .. frivol
med høj cigarføring.. sølvræv om sin hals
hun thit .. tordned’ for de kvinders sag
en erotisk hamster ikke bare titler alt var til fals
de store mænd her fik deres bekomst det glatte lag
det stod Danmark dengang mest læste forfatter bag
for det svage køn der squ ”hr valdemar”… atter dag… 


Her beundrer medlemmer af Thits Venner Jette Pedersen og Inger Olsen maleri af Thit, mens kunstner Peer Poulsen fortæller.

 

e-max.it: your social media marketing partner