Mary er pyntet op til jul – FOTOS

HVALPSUND: Det er efterhånden blevet til en tradition, at elever fra Thise Friskole pynter Færgen Mary op til jul.

Således også i år. Forleden mødte glade og smilende elever fra 2.klasse op med en hel kasse julepynt. Pynt de selv havde klippet og klistret.  

Pynten blev hængt op over et par sejlture frem og tilbage. Efter veludført arbejde blev der sunget og danset omkring juletræet.

Udover pyntning, sang, dans og hygge blev der også tid til at se færgens styrerum.  

Nu er færgen klar til jul. Sågar to nisser med QR kode er flyttet ombord her i december. De er lavet af Produktionsskolen Kongshøjgaard.

Færgepersonalet gælder sig over julepynten og håber også alle færgens passagerer vil nyde pynten. 

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: