FARSØ: Det er 34 år siden at Majbritt B. Nielsen tiltrådte som assistent i Fakta.

Den 1. december 1987 tog hun jobbet som butikschef og 27. januar 2000 blev hun butikschef for den nyåbnede Fakta Farsø i Farsø Rådhuscenter.

Salgschef i Fakta, Danni Lund Hansen siger:

- Det er virkelig hammer godt gået, og når man tænker på hvordan discountmarkedet er i dag kontra dengang er bedriften endnu større.

Majbritt har altid styret driften med hård hånd og er en virkelig dygtig kollega.

Majbritt er meget koncepttro og hun har altid stået for en utrolig høj gennemførelsesgrad.

Hun ligger i top på medarbejdertrivslen og på Faktas ledermålinger. Derudover topper hun med højeste NPS-score nu for 3. gang kundemetermålingen (kundetilfredshedsundersøgelsen) i Distrikt 13 som butikken i Farsø hører under.

Ledergruppen i Fakta Farsø har siden åbningen 27. januar 2000 bestået af butikschef Majbritt B. Nielsen 56 år, Souschef Jytte Pedersen på 57 år og Assistent Mette Hede Sunddahl 40 år.

Det er nok en af Coops længst siddende ledergrupper på tværs af alle kæder - hvis ikke den længst siddende. Ingen af dem har heldigvis planer om at stoppe foreløbigt

 

e-max.it: your social media marketing partner