Fint julebesøg i Gedsted Børnehus

GEDSTED: I den 1. december skulle julen for alvor skydes i gang i Gedsted. Alle børn, både store og små, samt forældre, var derfor inviteret, men ingen vidste til hvad.

-Vi startede med en jule sang, fortæller leder for Gedsted Børnehus, Pia Johansen og i mens alle sad og sang, kunne to røde skikkelser pludselig ses på legepladsen. Det var Julemor og Nissefar, der ledte efter Julemusen. Efter lidt omstændigheder med at komme ind af døren, da det åbenbart er svært at finde ud af, om den skal lukkes indefra eller udefra, kom de endelig ind. Nissefar var en smule distræt, så nissemor måtte hjælpe ham. Som da Nissefar skulle give et ”ordentlig hop” i julesangen, måtte Nissemor stå bag ham, for at gribe hans numse. Det var dog ikke så let, da Nissefar hele tiden vendte den forkerte vej. Til sidst fik Nissemor dog overlistet ham.

Nissemor kunne også trylle, hun tryllede både en malebog fuld af farver og tryllede et hvidt tørklæde om til et juletørklæde med juletræ og stjerner.

Magi fik hun også brug for da, nissefar havde spist alle pebernødderne, og der ikke var nogen til julemusen. Så måtte julemor ty til magisk pebernøddemel. Kaja, fik lov til at holde skeen og så med store øjne, da melet kunne brænde.

Heldigvis endte det hele godt og julemusen kom frem. Alle børn fik lov til at klappe julemusen og nogle fik den endda på hovedet.

 

 

Alle børn såvel store som små i Gedsted Børnehus samt deres forældre var inviteret til nissemøde.

 

 

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: