FARSØ: Den 1. januar er der uddelerskifte i Super Brugsen Farsø. Per B. Mortensen har fundet sin afløser, nemlig 43-årige Bo Clausen.

Efter 3 år i Farsø, så er det trods alt rødderne i Aalestrup og 26 år som uddeler for Super Brugsen i Aalestrup der optager Per B. Mortensen mest, ikke mindst efter at forretningen har været uden uddeler i et par måneder og Per B. Mortensen har lagt sine kræfter både i Farsø og Aalestrup. På bagrund af dette har Per B. Mortensen nu taget sin beslutning om at vende tilbage til uddelerjobbet i Aalestrup.

Men han har fundet en rigtig god og erfaren afløser, nemlig Bo Clausen, som kommer fra en stilling som uddeler i Super Brugsen Brovst. En nærmere præsentation af Bo Clausen følger i næste uges avis. Men han er allerede blevet præsenteret for personalet og Butiksrådet i Super Brugsen Farsø. Det skete i dag den 1. december en måned før han tiltræder.     

 

e-max.it: your social media marketing partner