FARSØ: Mange husker den nok, den flotte hvide stjerne på toppen af vandtårnet i Farsø, som lyste op til jul, og kunne ses i miles omkreds omkring Farsø.

 Nu er stjernen tilbage igen fra denne jul – og den kommer til at lyse klarere end nogensinde før, oplyser formand for Farsø Vandværk Teddy Rønaa.

Stjernen kommer til at lyse fra den sidste weekend i november, og er opbygget på et stjerneformet jernstativ forsynet med LED lys.

Til foråret vil anden del af den nostalgiske belysning på vandtårnet komme til at lyse, nemlig tårnformationen, som vil lyse hele året rundt. Den vil i størstedelen af året lyse blåt, nemlig i vandets farve, men op til jul skifte til grøn. 


Sådan ser den nye stjerne ud - en tro kopi af den gamle   

e-max.it: your social media marketing partner