STERBØLLE: Vesterbølle, der er udpeget som kulturhistorisk bevaringsværdig landsby, skruede her i weekenden tiden tilbage til de forgangne tider, nærmere bestemt omkring 1900-tallet

DSC6909
DSC6914
DSC6925
DSC6930
DSC6936
DSC6940
DSC6949
DSC6951
DSC6958
DSC6961
DSC6962
DSC6966
DSC6974
DSC6983
DSC6988
DSC7009
DSC7024
DSC7026
DSC7036
DSC7045
DSC7052
DSC7055
DSC7057
DSC7059
DSC7062
DSC7066
DSC7074
DSC7076
DSC7082
DSC7084

Det var fjortende gang, at godt og vel samtlige beboere i den lille landsby og frivillige udefra var trukket i datidens dragter og spillede deres roller som håndværker, høstarbejder, kusk eller skolelærer. Dermed blev man sendt flere generationer tilbage i tiden – og vel at mærke i den perfekte kulisse.

Kulissen for den ”Levende Landsby” var som udgangspunkt ”hovedgaden” Tolshøj i Vesterbølle. Her var der udstilling af gamle effekter og demonstrationer af det gamle håndværk i smedjen, tærskning og meget mere. 

I staldene på Tolshøj 4 og i Den Levende Landsbys lade var der fokus på de gamle håndværk, såsom at kniple, trædrejning, bogbinderi m.v.  

Udenfor Tolshøj 4 stod der mange gamle fåreracer - og efter at de havde ladt ulden, stod den på kartning og spinding på rok.  

På Hovgården kunne man besøge den gamle købmandsbutik, og havde man forinden som barn også fundet 25 knapper i zinkbaljen fyldt med korn, som stod placeret udenfor Hovgården, ventede der gratis bolsjer i købmandsbutikken.

Det var Hovgården – midt i byen, som var udgangspunktet for årets høstspil om søndagen. Desværre lod det sig ikke gøre om lørdagen grundet regn, det våde underlag og ikke mindst det våde korn, men om søndagen var det klaret op og forholdene var blevet forbedret og flere hundrede besøgende fulgte med i marken.

Inden høstfolkene skulle i marken, havde ridefogeden hentet dem frem på gårdspladsen til inspektion af høstredskaberne. De var ikke alle i den bedste forfatning, men høstes skulle der, og med herremanden fra Lerkenfeldt, alias godsejer H.O. A. Kjeldsen fra Lerkenfeldt til at føre an i stilfuld hestevogn til høstmarken bag Katbakken, kunne det traditionsrige rollespil med både flittige og uvorne høstfolk gå i gang.

For fjortende år i træk, skulle barselskvinden, gift med den fordrukne bonde, føde. Selvom hun prøvede at undslå sig med, at hun da havde så mange børn til at hjælpe til i marken, så gik den ikke. Hendes mand, gik også på flasken som de forgående år og gik sågar så langt, at lokke en af pigerne med i kornet. En sådan opførsel, men ikke mindst ladhed under høstarbejdet skulle straffes og det blev det på træhesten efter høstarbejdet. Hans kone forbarmede sig dog over ham og fik ham ned af ”hesten” for at vise ham hans nyfødte datter. Du havde altså lovet mig en søn denne gang, lød det skuffet fra den uvorne bonde.

I marken fandt man under høstarbejdet også efterfølgerne til det manuelle høstarbejde, nemlig slåmaskine, aflægger, selvbinder og mejetærsker. Det var sågar arrangeret sådan, at man kunne se disse fire maskiner køre i forlængelse af hinanden og dermed demonstrere flere generationer af høstmaskiner.

Alt dette foregik mens de oprindelige høstfolk indtog deres frokost i marken. Da ridefogeden kaldte til arbejde igen, lød det kækt fra den uvorne bonde. Jamen, det har vi da maskiner til og pegede rundt om sig, ind i en anden tidsalder.

Blandt høstarbejderne om søndagen kunne man også finde Vesthimmerlands borgmester Knud Kristensen, der med le gik til hånde i marken, og havde stået for den officielle åbning af høstdagene. Og han kunne glædes over, at traditioner holdes i hævd med levendegørelsen, at en hel by står sammen om arrangementet, og et veloplagt publikum kigger forbi.   

På programmet var også scener i skolestuen, konkurrencer, konfirmandbilleder og gudstjeneste i kirken med barnedåb.         

Med andre ord var der rigeligt med indtryk fra gamle dage, at suge til sig.   

e-max.it: your social media marketing partner