HVALPSUND: Sidste år blev den irske musik for første gang præsenteret i forbindelse med Hvalpsund Færgekros sommermusik. 

Det blev så stor en succes at det i den grad smittede af på den irske aften i år, som fandt sted her til aften. Der var således udsolgt til spisning med 305 bænket i sommermusik teltet på Havnepladser. Efter spisningen fulgte yderligere et par hunderede, så teltet blev fyldt.

Desværre formåede Harness ikke det Fjordfolk kunne sidste år, nemlig at få stemningen til at stige til armgang, sang og dans. Derfor begyndte folk at sive sidst på aftenen, efter et par øl.

På næste torsdag finder dette års sidste sommermusik sted – og denne gang med nyheden country. Nyheder har det med at trække folk til, og derfor bliver det spændende om Country Cash formår at få teltdugen til at løfte sig af god stemning og danseglade mennesker.             

e-max.it: your social media marketing partner