HVALPSUND: Første sang i sanghæftet til søndag aftens Sommersang i Hvalpsund, var meget betegnende ”Blæsten går frisk over Limfjordens vande”.

Sommersang2
Sommersang1
Sommersang3
Sommersang4
Sommersang5

Derfor besluttede Grethe Østergaard sammen med Jættebanden at rykke de 150 fremmødte sangglade indenfor i Restaurant Marinas selskabslokale og nyde udsigten over Limfjorden og lystbådehavnen indendøre i ly for blæst og regndråber.

Valget var klogt og Sommersangen bør måske for eftertiden finde sted her. For alle 150 stemmer sang højt og frejdigt og stemte i med akkompagnementet fra Jættebanden, så det var en sand fornøjelse at lytte til.

Sommersangen var programsat til at vare en time, hvor man ganske vist fik gjort et indhug i den danske sangskat, men hæftet indeholdt i alt 75 sangtekster, så der var nok at tage af så. Så mon ikke der blev sunget lidt over tid, efter at Samuel Frederiksen havde spillet solen(som puttede sig bag skyerne)ned kl. 21.00.

 

e-max.it: your social media marketing partner