Vadehavet og horizont

GATTEN: Er temaerne for den kommende uges særudstilling hos Galleri Himmerland i Gatten. Kunstnerne bag er Jytte Jespersen og Anette Walther.

Vadehavet er Jytte Jespersen’s inspirationskilder idet naturen og livet omkring Marsken og Vadehavet, det skiftende lys, det flade landskab, den høje himmel og elementernes rasen sætter sig ind på nethinden og kommer til udtryk i smukke landskabsbilleder.

Rejser og oplevelser med mennesker og andre levende væsener sætter også sine spor.

Farverne er en væsentlig og bestemmende del af billederne og med til at beskrive en stemning.

Værkerne er et miks af abstraktioner, natur og fantasi – tilsat et strejf af humor.  Jytte Jespersen har adskillige udstillinger bag sig i Danmark og udland.

Anette Walther’s univers er strålende, udforskende fra de mange rejser i bl.a. det farverige Hawaii og Indonesien, det kolde Island, det romantiske Frankrig, det stemningsfyldte Italien og på det seneste opholdene på Cuba.

Anette Walther´s palet varierer fra afdæmpede jordfarver til klare kulører i stærke farvekompositioner. Overalt er der dog – selv i figurativt funderede værker – en vægt på den velbalancerede og alligevel dynamiske komposition.

Billedsproget spænder fra det abstrakte til det helt naive naturalistiske.   Billederne opstår som regel ud fra en stemning eller et sanseindtryk af farver eller følelser fra naturen.

Anette Walther udstiller på anerkendte gallerier i Danmark samt flere forskellige steder i verden og er inviteret til at udstille på Bienale Internationale dell Àrte Contemporanea Firenze`.

Udstillingen starter søndag den 2. juli. Se annoncen i Farsø Avis her

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: