FARSØ: Den 1. april fik boghandlen i Farsø Rådhuscenter nye ejere. I mandags den 1. maj skiftede den navn til Bog & Ide /Legekæden Farsø.

 Bogkæder slået sammen

Navneskiftet til Bog & Ide har været kendt i godt og vel et halvt år, af den simple årsag at kæden Bøger & Papir, som boghandlen i Farsø hidtil har hørt under, slås sammen med Bog & Ide kæden. Med andre ord er det ikke kun boghandlen i Farsø der skifter navn, det er også tilfældet for de øvrige Bøger & papir butikker i Danmark, der alle i mandags skiftede til Bog & Ide.

Årsagen er en række organisatoriske fordele for de to kæder, der begge hører under Indeks Retail.

Klaus Simonsen, den ene ud af tre i ejerkredsen bag Bog & Ide/Legekæden Farsø fortæller, at sammenlægningen har en lang række fordele.

Først og fremmest er Bog & Ide et større brand end Bøger & papir. Det er kendt i hele landet og i kundernes bevidsthed blandt de 5 bedst kendte brands i Danmark.

Det kan forklares ved, at Bog & Ide markedsfører sig mere og der er en større organisations bag. Sortimentsmæssigt minder den meget om Bøger & Papirs hidtidige grundsortiment, med den frihed at den enkelte butik selv bestemmer hvilke varegrupper man ønsker at gøre ekstra meget ud af.

Fokus på bøger, legetøj og lædervarer
-Michael, Dennis(de øvrige to ejere – red.) og jeg har besluttet at Bog & Ide/Legekæden Farsø giver ekstra fokus på bøger og legetøj – og at udvalget af lædervarer har samme fokus som hidtil, siger Klaus Simonsen og fortsætter.

Som de fleste kunder nok har lagt mærke til, har vi de seneste måneder rokeret rundt i butikken. Det vi har arbejdet frem mod er at skabe åbenhed og overskuelighed i butikken. Vi ønsker man kan se alle afdelinger uanset hvor man står i butikken, og kan finde rundt.

Det man også vil kunne se er, at vi har en eller flere torvepladser i butikken med aktuelle varer.

Åbningssalg fra i morgen
Navneskifte, ejerskifte og den nye butiksindretning markeres med Åbningssalg fra i morgen torsdag og frem til på lørdag. 

Meget er rokeret rundt i butikken siden ejerskiftet for to måneder siden. Det de nye ejere ønsker er åbenhed og overskuelighed

e-max.it: your social media marketing partner