Rollator Rally i skoven

VESTHIMMERLAND: Naturstyrelsen har anlagt en ny ca. 2 km. rollator venlig sti som Vesthimmerlands Kommune indvier på næste torsdag i Jenle Plantage

Med start ved naturbasen, bliver det nu muligt at komme rundt på en lille skovtur for gangbesværede eller skovens gæster, der har brug for ”støttehjul”. 

I dagens anledning vil Rollatorløbet blive skudt i gang af Sundhedsudvalgets formand Palle Jensen. 

På ruten vil der være pitstop med medarbejdere fra visitationen, som vil tjekke dæktryk, højde og bremser på ”køretøjerne”. På dagen vil der også være mulighed for at møde ældrerådgiver Sara Ipsen og naturvejleder Karin Winther, sammen med flere deltagere fra ”Aktiv i Naturen”. 

 

– Vi glæder os til at indvie den nye sti. Det har været et ønske længe, for en tur i skoven skal man helst aldrig blive for gammel til, fortæller naturvejleder Karin Winther, som håber at rigtig mange vil benytte foråret til at komme ud og prøve den nye sti.

Stien kan anvendes af alle, heriblandt deltagerne fra ”Aktiv i naturen”, der her ses med naturvejleder Karin Winther.  

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: