Søkoncert sved

FARSØ: Der har været afholdt Søkoncerter i Farsø i over 20 år, men 2017 bliver ikke endnu et.

 -Vi er stadig groggy efter det underskud som koncerten endte ud med, siger formand for FUIK’s Venner Poul Poulsen, og vi tør ikke binde an med en koncert i år, men måske ser det andeledes ud næste år.

På FUIK’S Venners generalforsamling forleden blev underskuddet på 293.000 på koncerten helt officielt.

Så 2016 bliver et år vi ikke glemmer foreløbig, lyder det videre fra Poul Poulsen. Vi kunne allerede se skriften på væggen en måned inden koncerten, hvor der kun var solgt 100 billetter. Der skulle ske mirakler selvom vi havde Christopher, Sanne Salomonsen og Johnny De Luxe på plakaten. Det blev en ganske god koncert, men der manglede bare 1.000 koncertgæster mere end de 1.000, der indfandt sig i Søanlægget.

-Man kan komme flere udredninger på hvorfor koncerten blev svigtet, men faktum er at vi gik fra et overskud på Seebach koncerten i 2015 på kr. 140.000 til et dundrende underskud sidste år. Med andre ord er det en kæmpe satsning at arrangere Søkoncert. En satsning som vi på nuværende tidspunkt ikke er parate eller kan tage, siger Poul Poulsen.

Ud over Søkoncerten arrangerede FUIK’s Venner sidste år også et cykelsponsorløb, indefodboldstævnet i december, juletræssalg og juleballet i december. Aktiviteter der sammen med klublotto gav overskud, men langt fra modsvarede underskuddet på Søkoncerten.

På generalforsamlingen var Niclas Poulsen, Jens Røschmann, Poul Poulsen og Per Bach på valg til bestyrelsen. Per Bach ønskede ikke genvalg og blev afløst af Gitte Holm Pedersen. Bestyrelsens øvrige medlemmer er Søren Kristensen, Bjarne Kurinow og Kaj Ove Bunde.

FUIK’s Venner har allerede på nuværende tidspunkt startet Klublotto 2017, og er i gang med at arrangere golfturnering for tidligere FUIK spillere, afslutningsfest for seniorspillere, indefodboldstævne og julebal, som alle finder sted senere på året. 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: