Ældrerådet vil øge stemmeprocenten

VESTHIMMERLAND: Ældrerådet i Vesthimmerlands Kommune fik den 16. februar Byrådets accept til at afholde fremmødevalg i forbindelse med Ældrerådsvalget den 21. november 2017.

Fremmødevalg giver bedre valgdeltagelse
Efter i mange år, at have anvendt brevvalg, har Ældrerådet overbevist politikerne om, at fremmødevalg, giver en bedre valgdeltagelse for alle parter.

På valgdagen er der således tre valg der skal afholdes. Valg til Regionsrådet, til Byrådet i Vesthimmerlands Kommune og nu også til Ældrerådet i Vesthimmerlands Kommune.

-Vi har udarbejdet rigtig mange gode argumenter, siger Ældrerådsformand Erik Stagsted. Ikke blot fordele for Ældrerådet, men også en øget valgdeltagelse til det kommunale- og regionale valg.

Har indsamlet dokumentation
Vi har i Ældrerådet brugt mange kræfter på, at indsamle data fra andre kommuner i landet, som ved tidligere lejligheder har anvendt fremmødevalg.

Ved seneste ældrerådsvalg i 2013, stemte 4.852 personer, ud af 10.241 stemmeberettigede, svarende til 47 %.

Denne stemmeprocent ligger klart i den laveste ende i forhold til landsresultatet, siger Erik Stagsted.

I 2013 havde f.eks. Holbæk kommune for 1. gang fremmødevalg til Ældrerådet.

Stemmeprocenten steg med 19 %, og som en sideeffekt, steg procenten af vælgere til kommunalvalget med 4 %.

Vesthimmerland kommunes nabo Rebild, havde fremmødevalg i 2013, og præsterede en stemmeprocent til Ældrerådsvalget på 74,7.

-Et resultat der er værd at lægge mærke til, siger Erik Stagsted, og roser Rebild Ældreråd for at være fremsynet.

Brevafstemning er blevet problematisk
Det omkringliggende samfund har siden 2013 ændret sig en del. Især Post Danmark, nu Post Nord, har ændret prisen på breve, og ikke mindst hastigheden af leveringer.

Prisen på forsendelser vil påvirke Ældrerådsvalget meget. En prisstigning for både fremsendelse og retur skrivelser, vil belaste valgbudgettet meget.

 

Derudover, fortæller Erik Stagsted, har omdelings- og returbreve ændret sig mærkbart. Et godt bud på fremsendelse vil være, at valgmaterialet til ældreråds vælgerne, mindst skal fremsendes 2 måneder for valgdatoen. Et forhold der byder på mange udfordringer. Der vil blive mange ”glemte” breve i bunken af reklamer m.v., siger han. 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: