GATTEN: Det er to vidt forskellige forretningsområder at sælge dyner og at drive et golfresort.

Det må ejer af Jysk og Himmerland Golf og Spa Resort, Lars Larsen erkende.

Og som han har udtalt, håber han, at hans hobby med golf resortet i Gatten på et tidspunkt vender til en forretning.

Men det blev heller ikke i 2016. I seneste regnskab for 2015/2016 blev underskuddet nemlig på 7,5 mio. kr.

Dermed har Lars Larsen siden han købte golfanlægget i 2007 nu tabt sammenlagt 207,4 mio. kr. da det har givet underskud hvert år.

I 2012 skød Lars Larsen ellers 270 millioner kroner i selskabet bag golf- og spacenteret, som stod for en væsentlig opgradering og udvidelse af centret, som også omfattede en opgradering af baneanlægget til Europa Tour klasse.

Selvom centeret de seneste tre år haft stor succes med afviklingen af Europa Tour golfturneringen Made In Denmark, så har altså ikke været nok til at vende minus til plus i golfcenteret.

Til august afholdes Made In Denmark for 4. gang i Gatten. 

e-max.it: your social media marketing partner