Manglende erhvervsgrunde er et problem

Af: Jimmy Støttrup Jensen, Byrådskandidat for Venstre

Alle politikere taler om øget bosætning, men den slags kommer ikke af sig selv. Mange faktorer spiller selvfølgelig ind, men attraktive byggegrunde er i hvert fald en forudsætning, hvis vi som kommune skal gøre os nogle forhåbninger om nye tilflyttere, som i forvejen ikke har nogen relation til kommunen i form af arbejde eller familie.

Ingen erhvervsgrunde i Farsø
Præcis det samme gør sig gældende når det kommer til at tiltrække nye virksomheder og dermed arbejdspladser og flere skattekroner. Hvis ikke vi har nogle attraktive erhvervsgrunde, så kan vi ikke forvente at nye virksomheder vil etablere sig i vores kommune. Tag nu en by som Farsø. Her er det stort set umuligt at erhverve sig en byggegrund, hvis man som erhvervsdrivende påtænker at bygge nyt, udvide eller etablere sig i byen.

Virksomhederne er som nævnt med til at generere arbejdspladser og skattekroner, som bidrager til at finansiere vores fælles velfærd. Hvis vi som kommune ønsker nye virksomheder og vækst til de som allerede er etableret i kommunen, så skal vi også tilbyde dem de rette muligheder. Vi skal derfor sikre at der er attraktive erhvervsgrunde at få og at disse er fordelt over hele kommunen. Og et af de steder hvor manglen på erhvervsgrunde er mest udtalt er i Farsø.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: