På vegne af den konservative byrådsgruppe:Henrik Dalgaard, Svend Jørgensen og Per Nyborg

Det er med stor tilfredshed at vi endelig er i mål med Svømmecenter Vesthimmerland efter mange års arbejde. Et enigt byråd har sammen fundet finansiering af de sidste midler, så vi om godt 2 år kan åbne op for Svømmecenter Vesthimmerland i Aars.

Et svømmecenter som vil bestå af et 50 meters svømme- og udspringsbassin som kan opdeles på midten, så det tilgodeser dels Aars Svømmeklubs mere end 1.000 medlemmer og mange talentfulde svømmere, men også den offentlige åbningstid, som pt. er meget begrænset. En øget offentlig åbningstid har været et vigtigt argument for et nyt svømmecenter med øget kapacitet.

Øget åbningstid giver flere borgere mulighed for at benytte faciliteterne, til glæde for folkesundheden i Vesthimmerland. Udover 50 meter bassin som også indeholder udspring, vil der blive børnebassin, varmtvandsbassin og sauna.

Der er desværre ikke i denne omgang fundet plads til et friluftsbad. Men det vil vi arbejde for sker. Vi ser frem til at byggeriet starter i Aars Vest og vil som så mange andre, følge det tæt.

Alt sammen til glæde og gavn for borgerne i Aars og Vesthimmerland.

e-max.it: your social media marketing partner