Af: Ella Holm Hansen, Handicaprådet i Vesthimmerlands Kommune og Erik Stagsted,  Ældrerådet i Vesthimmerlands Kommune

Ældrerådet og Handicaprådet, har i længere til haft et frugtbart samarbejde. Senest har vi været arrangør af en web konference om begrebet hudsult, der især har været et problem her i Corona tiden, hvor mange af de daglige rutiner helt har været skåret væk, eller har været væsentligt nedsat.

Hudsult er en tilstand, hvor en person mangler fysisk berøring af huden.

Fysisk berøring får hjernen til at udskille oxytocin, der dæmper stress, angst, smerter og får puls og blodtryk til at falde. Det gavner også social adfærd og tillid, samt skaber ro. Mangel på dette hormon kan blandt andet føre til stress og depression. Udover berøring (deriblandt massage) kan hudsult også kureres via bruse- og karbad, solbad, svømmeture og kæledyr.

Ældrerådet og Handicaprådet, har følt sig forpligtiget til at sætte fokus på emnet her i Vesthimmerlands kommune.

Man kan blive helt trist ved at læse om alle disse spare øvelser med at plejepersonale ikke må vaske de ældre på ryggen eller sætte hår - det har for os at se, nogle konsekvenser på den lange bane.

Berøringen gennem den personlige pleje giver en kropslig ro. Dette har ikke tidligere har været sat fokus på i handicap- og ældreområdet.

Indenfor børneområdet har man gjort brug af dette gennem mange år og anvender metoderne med god effekt.

Vi er jo alle mennesker- uanset alder og diagnose.

Mange teorier omkring hjernen, neuropædagogik og sansestimulering er ofte beskrevet ud fra forskning om børn. Først i de senere år har man omskrevet litteraturen til ældre- og handicap området.

Ældrerådet og Handicap rådene mener, at kommunerne kan sparer rigtig mange penge på faste vagter, ekstra besøg til urolige og ikke mindst reducere omfanget af udslidte personale og pårørende, hvis man genindførte en faglighed i berøringen arbejdet med den personlige pleje. Vi vil få nogle borgere, der får en anderledes indre ro.

Selv efter en grundig research, har vi ikke fundet nogen kommuner i Danmark, hvor man kan blive visiteret til målrettet en sansestimulation. Nogle steder på plejecentrene skjuler man ydelsen under ”Aktivitet/aktivering”.

Det kunne være en god ide at få ”sansestimulation” gjort til en visitationsydelse, fordi det da vil tydeliggøres i dokumentationen og dermed får præciseret metode og får målt effekten af ydelsen.

En god ide, er her serveret til Vesthimmerlands kommune fra Ældreråde og Handicapråde. Et godt bud på ”varme hænder”.

e-max.it: your social media marketing partner