Af: Berit Byg, Sygeplejerske og sundhedspolitisk konsulent, Næsbyvej 91, Ranum

Lad det være sagt med det samme. Jeg elsker Farsø Sygehus. Jeg har arbejdet der i 17 år. 17 år som langt hen ad vejen var nogle af de bedste i mit arbejdsliv. Jeg kender sygehuset som min egen bukselomme. Og når jeg står i forhallen, føles det stadig som at komme hjem.

Ingen tvivl om, at sygehusets historie de seneste mange år har været mildest talt omskiftelig.

For lige at genopfriske historien for de åbenlyst historieløse nuværende regionrådsmedlemmer, så bestemte et stort og bekvemt politisk flertal i 2007 at lukke sygehuset helt.

Regionsrådet dengang havde valgt at se stort på faglige anbefalinger fra blandt andet Erik Juhl-udvalget og fastholde deres egne præferencer, der på påfaldende vis stemte overens med deres egne opstillingskredse.

Som alle ved, blev deres planer omstødt i 11,99’ende time, da deres trang til at genvælges og fremstå som populære for efterverdenen i sidste ende endte med at overtrumfe deres lyst til at lukke sygehuset i Farsø.

Herefter fulgte en lang periode, hvor mere eller mindre vitale funktioner for sygehuset løbende og systematisk blev fjernet, så ingen i regionsrådet mistede ansigt og stadig kunne bevise, at Farsø ikke var et fuldgyldigt sygehus.

Så ja, der er bestemt god grund til at være skeptisk.

Men når alt dette er sagt, så er der altså heller ingen grund til at instrumentalisere og misbruge sygehuset for at stille sig selv i et gunstigt lys i den kommende valgkamp.

Det er selvfølgelig melodramaet om lægevagten og skadestuen, jeg refererer til. Og for at være helt præcis, hvor stor betydning, nogle ekstra timers fysisk tilstedeværelse af en ortopædkirurg i weekenderne skal tillægges.

Lad mig igen bidrage med lidt historieundervisning.

Da jeg startede som sygeplejerske på Farsø Sygehus i slutningen af forrige årtusinde, var der rent faktisk en fuldt bemandet skadestue. Sygehuset rummede forskellige kirurgiske specialer og en meget stor almenmedicinsk afdeling.

Som alle andre sygehuse på den tid betød det, at man tog imod alt fra komplicerede medicinske tilstande til store og voldsomme skader.

Allerede omkring årtusindskiftet forsvandt bløddelskirurgien og gynækologien, herefter en række andre funktioner og i 2014 lukkede medicinsk afdeling helt.

Men hvad er der så nu? Der er en stor og meget velrenommeret ortopædkirurgisk klinik, et lige så velfungerende og højtspecialiseret palliativt afsnit, et medicinsk dagsafsnit og et diagnostisk center samt en lang række støttefunktioner. Alt sammen af høj kvalitet.

Lad os være ærlige og sige det, som det er: Skadestuen har de sidste mange år fungeret som en ren ortopædkirurgisk skadestue. Det vil sige, at den som udgangspunkt tager sig af de skader, der relaterer sig til dette speciale. Det kan være brud, sår eller lemmer der er gået af led.

Allerede før jeg selv rejste, var det ikke altid nemt at bemande skadestuen med speciallæger, hvorfor en del af lægedækningen bestod af klinisk uerfarne medicinstuderende og unge læger.

Blandt andet som en konsekvens af dette har åbningstid og muligheder i skadestuen i Farsø de sidste mange år været begrænset.

Efter lægevagten lukkede for et års tid siden, har Regionsrådet nu netop på sit seneste møde skullet forholde sig til, hvad man ville sætte i stedet for både at skabe tryghed men også en fornemmelse af ikke at være glemt i Vesthimmerland.

Flertallet har vedtaget en skadestue, der - lige som nu - er bemandet med dels tilstedeværende ortopædkirurger og backup fra medicinske læger eller narkoselæger. Sidst nævnte er fortsat til stede i Farsø 24/7, så det altså er nemt at tilkalde kompetent hjælp, hvis der skulle opstå en akut kritisk situation. Ovenikøbet skal sygeplejebemandingen i skadestuen opgraderes ved en videreuddannelse som behandlersygeplejersker. En opgradering, jeg personligt ser gode muligheder i. For det første da det er et tydeligt kompetenceløft, og for det andet da en akademisk og relevant overbygningsuddannelse for sygeplejersker netop i disse år er ved at vinde indpas, og på lidt længere sigt vil kunne give ganske store perspektiver for folkesundheden også i Vesthimmerland.

Så med lidt (også politisk) fremsyn er der faktisk gode muligheder i modellen, der nu er vedtaget.

Hvorfor så brokke sig? Fordi der er gået valgkamp i det!

Aktuelt har jeg blandt andet hæftet mig ved, at op til flere af de lokalt valgte regionsrådsmedlemmer, der egentlig skulle kere sig om både den vesthimmerlandske og den øvrige nordjyske befolknings ve og vel, i stedet benytter lejligheden til at sprede frygt og utryghed, glædeligt opstemte over lejligheden til at kunne markere sig i offentligheden.

For at gøre det helt klart: Hverken en lægevagt eller en ortopædkirurgisk skadestue eller sygeplejeklinik kan kurere mennesker med komplicerede medicinske tilstande og store kirurgiske skader.

Til det formål har vi heldigvis stadigvæk 112.

Hvad den derimod kan, er at levere service og tryghed til lokalbefolkningen og aflaste de tre store fælles akutmodtagelser, som vi har i henholdsvis Aalborg, Hjørring og Thisted.

Det kunne den før, og det kan den nu!

Til gengæld er der tusinde andre gode grunde til at hyle over nordjyske borgeres sundhedstilstand på alle mulige andre parametre. For nu blot at nævne nogle af dem:

-Den demografiske udvikling, der betyder flere ældre og svage multisyge mennesker, som vi i sundhedsvæsnet stadig ikke er gode til at tage fyldestgørende hånd om.

-Den stigende ulighed i sundhed, der kræver så langt mere helhedsorienterede indsatser, end vi har set hidtil. Herunder også et uhyre komplekst og fragmenteret sundhedsvæsen, der gør det svært for mange at begå sig i.

-Stigende udgifter til tidlig og mere præcis diagnosticering og udvikling af bedre og mere målrettede behandlingsmetoder, der på sigt formodentlig vil afskaffe eller mildne en lang række sygdommes forløb ganske markant.

-Kæmpestore problemer med at fastholde og rekruttere sundhedsfagligt personale. Herunder ikke kun min egen faggruppe - sygeplejerskerne, men også øvrige som ex. læger og jordemødre. En del af forklaringen skal helt sikkert findes i dårlige lønforhold, men også i urimelige arbejdsvilkår og et presset arbejdsmiljø uden de store fremtidsperspektiver.

-Udifferentierede patientrettigheder og garantier, som enhver politiker gerne uddeler med rund hånd, virker i denne sammenhæng ikke ligefrem befordrende på at finde holdbare løsninger, der rent faktisk aflaster personalet og ikke bare genererer yderligere pres.

-Og sidst men ikke mindst en hel region, hvor alle borgere – ikke kun i Vesthimmerland - har krav på, at deres regionalt valgte vil tænke i helheder og ud af eget snævre valgområde til alle borgeres bedste.

Men der er ingen eller kun beskeden politisk interesse for at skitsere løsninger.

Så kære håbefulde regionsrådsmedlemmer og kandidater: Lad være med at tage mit elskede Farsø Sygehus og mine vesthimmerlandske medborgere som gidsler i jeres politiske spin.

Det er emnet alt for vigtigt til.

e-max.it: your social media marketing partner