Af: Anders Kjær Kristensen (S), Medlem af Byrådet i Vesthimmerlands kommune

Der er sagt og skrevet meget om vindmøller i Bjørnstrup. Godt og skidt. Rigtigt og forkert. Jeg tror at man skal gå, et niveau eller to op, i forhold til vindmøllerne, og se på hvilke klimakonventioner og beslutninger Danmark og dermed Vesthimmerlands Kommune er forpligtiget af. Alt sammen ting, der skal sikre vore efterkommere et godt miljø, et godt klima en god fremtid. At nogle borgere glemmer det, kan jeg da godt forstå. At mange politikere glemmer det, og derfor laver enkeltsags-politik, kan måske forklares. Det er jo valgår.

F.eks. kan jeg nævne: Paris aftalen, som alle EU-landene har tilsluttet sig, Folketingets klimalov, det regionale samarbejde, kommuneplan 2017 samt Plan- og Bæredygtighedsstrategien.

Den 26. juni 2020 vedtog Folketinget den danske klimalov. Den siger, at der i 2030 skal der ske reduktion af drivhusgasudledningerne på 70 % i forhold til 1990 og det er en stramning i forhold til Paris aftalen, og der skal opnås klimaneutralitet senest i 2050 med 1,5 graders målsætning.

Vesthimmerlands kommune er sammen med de andre nordjyske kommuner i et samarbejde, som hedder SEP Nord, Strategisk Energi Plan for Nordjylland, som har en vision om at være Danmarks Grønne energiregion, og har det mål at være selvforsynende med vedvarende energi i 2040.

Kommuneplanen som er vedtaget i 2017, udlægger nogle områder, hvor der er mulighed for at opstille vindmøller og solceller. Hver gang der fremkommer konkrete projekter som planen åbner mulighed for, skal der tages stilling til, om de skal igangsættes, lige som projektet i Bjørnstrup.

Der er en helt fast procedure for, hvordan sådan en proces skal foregå. Det er som om, at folk kun styres af enkeltsager, som netop berører dem, og ikke tager del og hånd om hele vores samfund.

Jeg kan jeg måske godt til dels forstå borgerne, men da slet ikke vores politikere, som også selv har vedtaget både kommuneplan og plan for bæredygtighedsstrategi.

Den produktion vi har i dag fra vindmøller, solceller og biogas i Vesthimmerlands kommune, dækker kun lige vores elforbrug i dag. Vi mangler stadig at få transportsektoren, landbruget og industrien over på el. Når vi i 2030 skal have reduceret co2 udledningen med 70 % skal vi producere 2,5 gange så meget strøm. Hvis den mængde strøm, skal produceres udelukkende med vindmøller, skal der altså dobbelt så mange møller op i Vesthimmerlands kommune, end dem vi har i dag. Vi kan også sætte nogle møller op, der er større, og fjerne nogle af de små gamle møller. På den måde får vi færre men større møller og det er vel der, vi er for nuværende med projektet i Bjørnstrup.

Kan vi så ikke flytte møllerne ud på havet, hvor de ikke generer os mennesker, men måske dyrelivet i havet? Jo det kan vi sagtens, men det giver nogle andre problemer, som vi skal forholde os til. Strøm produceret af havmøller koster det dobbelte at producere, så det bevirker, at elprisen stiger til det dobbelte, og så kan man selv regne på, hvad det koster med ens eget forbrug. Hvis vi skal lave Energi øer, som det er foreslået, giver det store udfordringer til vores el-net, da det ikke kan bære, at så meget el skal flyttes rundt i Danmark. Derfor er det helt afgørende, at vi kan producere el lokalt og på den måde ikke overbelaster el-nettet.

Hvis vi kun vil have el-produktion til havs, skal vi have nyt el-net i hele Danmark, og så er det ikke blot en fordobling af elprisen vi taler om, så er det måske en 10 dobling, og der går 20-30 år inden det er udført.

Kan vi så ikke lave vores egen energi park i Nørrekær Enge eller ved Biogasanlægget nær Farsø? Jo det kan vi sagtens gøre, og det vil måske også være en god ide, hvis der er investorer, der vil investere 1 mia. kr. i projektet.

Det vil kræve, store vindmøller, biogasanlæg, hybridanlæg, Brintanlæg og solcelleanlæg. Det kræver at det er forholdsvis bynært, da det skal kombineres med fjernvarme og hybridanlæg, som leverer energi til virksomhederne. Der skal også laves grønt brændstof i form af Brint, da vi skal have udfaset fossile brændstof inden 2050.

Derfor skuer det i mine ører, når nogle af høringssvarene giver udtryk for, at man er utilfreds med at det er HOFOR, der skal rejse møller i Bjørnstrup. Hvor mange kender til, hvem der ejer ens elselskab og hvilket pengeinstitut de bruger? De møller, som planlægges rejst i Nørrekær enge, står Vattenfall bag, og de er mig bekendt, heller ikke lokale!

Nu er det sådan, at co2 udledning ikke holder sig til kommunegrænser, det samme gælder for el, og risikovillig kapital gør heller ikke. Der er ikke nogen lokal pengetank, som kan løfte denne opgave, der langt større midler til.

Når man sætter stikket i kontakten derhjemme, ved man ikke hvor strømmen er produceret, med mindre at man producerer sin egen strøm, som jeg gør med min husstandsvindmølle, og andre gør med solceller. Men ellers kan den lige så godt komme fra Nordjyllandsværket, som fyrer med kul, og belaster klimaet med stor co2 udledning.

Jeg må også sige, at borgene er forpligtet til at holde sig opdateret på forhold i deres eget område, som er beskrevet i kommuneplanen. Det har man måske glemt nogle gange, og det er en gratis omgang, at sige man er for Vedvarende energi, men det skal ikke kunne ses fra mit køkkenvindue. Jeg bor selv op ad de 6 møller som står i Svoldrup kær, og kan ikke genkende de gener som vindmølle modstanderne kommer med. Det er netop under screeningen at man tager højde for eventuelle gener for dem som bor nærmest. Det er alt lige fra skygger til støj, samt plante og dyreliv. Når jeg står på min grund, kan jeg se 28 møller, så man skal ikke skyde mig i skoene at jeg ikke har møller i min baghave.

Jeg har givet udtryk for at der har været en god tone i debatten - og det mener jeg virkelig der har, men jeg vil ikke sige, at der har været en god argumentation, fra modstanderne af vindmøller og vedvarende energi. 

Vi har en kæmpe opgave i Vesthimmerlands kommune, for ikke nok med at vi er forpligtiget til at medvirke til reduktion i co2- udledningen. Byrådet sidder også og kigger på kort med konsekvenser af klimaforandring frem til 2050, og det er skræmmende læsning.

Der vil komme store vandstigninger i Limfjorden, som vil kræve store million investeringer, og det er en følge af den globale opvarmning som vi selv er med til at frembringe, dels ved flyrejser, transport af både varer og mennesker, samt produktion af både mad og industri varer.

Tro mig, at vi står over for udfordringer, ikke bare i Vesthimmerlands kommune, men over hele Danmark, hvor det, at se på nogle møller, bliver en bagatel. Men vi skylder om nogen at sørge for, at vi afleverer en bedre verden til vores børn og børnebørn. Den kamp vil jeg gerne deltage i, med de beslutninger der kræves for at få et virkningsfuldt resultat.

e-max.it: your social media marketing partner