Af: Theresa Berg Andersen, Medlem af Folketinget, stedfortræder for SF

En ny udligningsreform er landet og Vesthimmerlands kommune tildeles ca. 89 mio. kr. samt penge til skattenedsættelse på ca. 40 mio. kr.

Til jer der tænker: Hvad pokker snakker de om når de siger udligning? Så er det den pulje penge som staten administrerer og fordeler til kommunerne.

Efter min mening har denne pulje været fordelt skævt og ulige igennem mange år, men det ændres der på nu. 

En udligningsreform som burde være landet for mange år siden.
Jeg er især glad fordi, at de kommuner som har været særligt udfordret nu løftes. Og det er blandt andet Vesthimmerlands kommune.

Velfærden skal have de samme betingelser, uanset hvor i landet, man bor. Og det tager vi et godt skridt i retningen af at sikre nu.Denne aftale giver en kommune som Vesthimmerland, de samme muligheder som andre kommuner har haft. 

Og det er FAIR OG GOD POLITIK. 

Flere har spurgt mig om jeg er klar til skattelettelser i Vesthimmerland. Men sagen er faktisk den, at udligningsreformen sender penge med til dette.  

Så ja jeg er i dette tilfælde tilpas, også med skattelettelser. Men jeg håber også at andre partier er klar til, at kigge på vores velfærdsydelser for ældre, handicappede og børn.  

Jeg mødte den anden dag en ældre mand i vores lokale supermarked hans budskab til mig var klart: Glem ikke vi ældre i Vesthimmerland vi har taget vores tørn, han har jo ret.  

Det er en mærkelig tid med glæde, med frygt og uvished. Men hvor er jeg taknemlig for, at måtte være stedfortræder på Chr. Borg i denne tid. Men glæder mig også til at komme hjem til Vesthimmerland og tage fat igen.

 

 

e-max.it: your social media marketing partner