Af: Henrik Dalgaard og Signe Nøhr på vegne af den konservative gruppe i Vesthimmerland

Der var stor debat på byrådsmødet i torsdags om fordelingen af de ekstra penge vi i Vesthimmerland har afsat til Limfjordsturismen. Aftalen er, at Destination Himmerland sammen med repræsentanter fra strækningen Hvalpsund til Løgstør skulle lave en fælles løsning, der får sat endnu mere fokus på turismen ved vandet.

Desværre har dette fysiske møde ikke kunne lykkedes, grundet Coronavirus, og derfor blev vi i byrådet enige om, at puljen i år bliver en ren ansøgningspulje.

Den Konservative gruppe er spændt på, om der dukker mange nye interessante initiativer op. Men vi ser samtidig faren ved at forslagene skal bedømmes i Økonomiudvalget, og ikke som planen var, ellers var; at limfjordsgruppen udarbejdede en fælles indstilling til pengene.

Vi skulle gerne stå stærkt samlet omkring Limfjorden, og hvis nogle får afslag frem for andre, kan det skabe udfordringer i det kommende fælles forum.

Men vi er optimister. Det der er mest vigtigt for den konservative gruppe, er ikke hvem der får midlerne, men hvor gode initiativerne er, så det kommer endnu flere turister til vores kommune og dermed øget vækst.

Samtidig er det vigtig for os, at tingene sker i en sammenhæng med den overordnede turismestrategi for Destination Himmerland. Vi skal lykkedes med at få 2 + 2 til at give 5.

Så derfor vil vi gerne advare mod nogle af de kommentarer, der faldt under Byrådsmødet om ‘deres’ penge og ‘mine’ penge. Nej det er VORES penge! Og vi skal i fælleskab skabe endnu flere synergier om vores Limfjordsturisme.

 

 

e-max.it: your social media marketing partner