Af. Marie Bjerre, valgt til Folketinget for Venstre i Nordjylland

Da det kom til nedlukningen af Danmark, sagde statsministeren, at regeringen hellere ville gå et skridt for langt, end et skridt for kort. Men når det kommer til at holde hånden under den hårdt prøvede økonomi, ser det desværre ud til, at det forholder sig lige omvendt. Regeringen har ganske vist sendt flere hjælpepakker til erhvervslivet – men der er alt for mange huller i dem, og hjælpepakkerne rummer langt fra den fornødne støtte. Det skyldes især, at hjælpepakkerne er skruet sådan sammen, at virksomhederne skal leve op til en række – nogle gange helt uforståelige – krav. Hidtil har det for eksempel været sådan, at en virksomhed kun kunne få dækket dens faste omkostninger, hvis den var i stand til at dokumentere en omsætningsnedgang på 40 procent. Men sæt nu, virksomheden har en nedgang på 35 procent, hvilket i sig selv burde være rigeligt nok! 

Ja, jeg forstår simpelthen ikke regeringens overforsigtighed, og hvorfor den ikke vil tage situationen mere alvorligt. Vi taler altså om, hvorvidt en lang række virksomheder skal leve videre eller dreje nøglen om. Faktisk befinder Danmark sig i den største økonomiske krise siden 2. Verdenskrig. De internationale markeder er i opbrud, aktierne styrtbløder, og en lang række danske virksomheder, herunder mange nordjyske, er således hårdt ramt af krisen. 

Hvad værre er, at der med stor sandsynlighed følger en langvarig økonomisk nedtur oven på corona-chokket. Af samme grund er tiden ikke til at holde sig tilbage. Det er altafgørende, at staten – som jo har påbudt store dele af dansk erhvervsliv at holde lukket – støtter så mange virksomheder som muligt, imens virussen raser. Hvis ikke staten holder hånden under dansk økonomi, risikerer talrige virksomheder nemlig at gå konkurs – hvilket kan betyde, at der i sidste ende bliver færre penge til eksempelvis uddannelse, sundhed og klimaet. Et sandt skrækscenarie, hvis du spørger mig.  

I weekenden den 18.-19. april lykkedes det heldigvis at forbedre hjælpepakkerne, da Folketingets partier med Venstre i spidsen mødte regeringen ved forhandlingsbordet og i fællesskab gav hjælpepakkerne et tiltrængt skud fleksibilitet, rækkevidde og varighed. Det skete, efter Venstre igennem længere tid har opfordret regeringen til at forbedre og justere hjælpepakkerne, så flere virksomheder får en reel chance for at stå corona-pinslerne igennem. Eksempelvis har Venstre påpeget, at det ikke er nok bare at udskyde betalingsfrister for momsafregning. Særligt ikke, når flere virksomheder har i udsigt slet ikke at have noget at afgive moms af ved næste afregning. 

Men selv efter disse forbedringer venter der stadig hårde prøvelser forude for en lang række virksomheder. Derfor er det da heller ingen hemmelighed, at Venstre gerne havde set, at der var blevet gjort endnu mere for dansk erhvervsliv. Eksempelvis er der fortsat ingen støtte til vækstvirksomheder, der har skaleret væsentligt op i både medarbejdere og investeringer – og som derfor ikke kan dokumentere et tab på baggrund af sidste års regnskab, men kun med afsæt i dette års budget. Det virker simpelthen bagvendt, når meningen med pakkerne var at hjælpe. Oven i hatten er redningspakkerne så regeltunge og kompliceret skruet sammen, at mange små- og mellemstore virksomheder hverken har tiden eller den tekniske indsigt til at gøre brug af dem. 

Dertil kommer, at støtten er gjort afhængig af den enkelte virksomheds CVR-nummer. Hvilket for mig at se er komplet ulogisk. Således kunne jeg i forrige uge – med stor forbavselse! – læse, hvordan Jørgen Højrup, der har de to ‘Kop og Kande’-butikker i Farsø og Aars, ikke kan søge om kompensation for den tvangslukkede butik i Rådhuscenteret i Farsø, fordi butikken i Aars stadig holder åbent. Som de fleste sikkert kan huske, skal butikker i storcentre nemlig holde lukket – og desværre for Højrup er hans to butikker organiseret under samme CVR-nummer, hvilket altså udelukker ham fra at søge kompensation for den lukkede Farsø-butik. Det er altså helt grotesk. Det er i øvrigt også helt grotesk, at medarbejdere, som er sendt hjem under lønkompensationsordningerne, overhovedet ikke må arbejde.  

Sagen er den, at hvis ikke vi får lukket nogle af hjælpepakkernes mange huller, er der en reel risiko for, at de spor, krisen allerede har trukket i dansk økonomi, går hen og bliver endnu dybere. Derfor er der brug for, at der tages endnu flere skridt for at hjælpe de virksomheder, der stadig kæmper med corona-krisens konsekvenser. Der er simpelthen brug for, at regeringen sætter det lange ben foran. Et skridt for langt, er bedre end et skridt for kort – også når det gælder dansk økonomi.

 

e-max.it: your social media marketing partner