Af: Mette Christensen, Socialrådgiver og familieterapeut, Gunderupvej 113, Farsø

Det er en alvorlig tid vi er i. Danmark lukker ned. Statsministeren er jævnligt på skærmen med informationer, formaninger og nye love for at beskytte Danmark. Dronningen har talt for at støtte op om Regeringen, landets mest udsatte syge borgere, sundhedspersonalet og detailhandlen – flotte, sigende og kloge alvorsord i talen…til hele Danmark!  

I takt med at Danmark lukker ned, oplever jeg desværre, at sluserne for konflikter i højkonfliktskilsmissesagerne lukker op, ja nærmest eksploderer…desværre!   

Værd at huske i højkonfliktsagerne er: Der skal to til et samarbejde, og én til en konflikt.  Det er desværre også kendetegnet for den nuværende situation. Midt i alvoren, alle de velmenende (og nødvendige) formaninger og anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, er der noget helt andet i spil; samværet med sine børn.   

Jeg oplever at i de sager hvor konflikten lever for konfliktens skyld, er der virkelig sat gang i konflikterne. Det være sig konflikter om, hvem der skal have børnene i ”skoletiden” når der er skiftedag, om børnene er syge nok til ikke at blive udleveret, om forælderen virkelig har Corona-virus når de ikke er blevet testet, om det virkelig kan være rigtigt at de ikke kan komme over til den anden forælder (det er jo et trygt og godt sted!) …ja, jeg kunne blive ved! Min telefon kimer i ét væk omkring disse emner.   

Det værste i denne ulykkelige situation er, at den beskyttende forælder (grundet sygdom, åbenbar smitterisiko og karantæne/isolation) på ingen måder mødes af forståelse fra deres ex-partner. Tvært imod! Der er derimod udråbt krig med åbenlyse og helt uforståelige beskyldninger mod den beskyttende forælder. Den forsmåede forælder tillader sig at inddrage den beskyttende forældres netværk (ex. forældre, venner og medarbejdere) og udstiller dem som løgnere. Læger og sygehusvæsnet inddrages for at få dokumenteret rigtigheden i den beskyttende forælders vurderinger og forklaringer. Men værst af alt: Børnene inddrages og sættes i et alvorligt pres og en loyalitetskonflikt der på ingen måder er i orden. Den forsmåede forælder ringer, skriver eller skyper med børnene og forsøger denne vej at presse dem til at presse den beskyttende forælder til at udlevere dem.    

Det sker udelukkende fordi den forsmåede forælder føler de har deres ret til samvær, ret til børnene og ret til at gøre nøjagtigt som det passer dem – helt uden så meget som at skele til de udefrakommende faktorer Corona-krisen medfører. Det er HORRIBELT og det er EGOISTISK!   

Børnene ”bløder” i denne udmattende konflikt med stor risiko for at ”forbløde”. De kan ikke holde til en konflikt for konfliktens skyld – uagtet samværsresolutioner og domsafsigelser.  

Jeg er rystet, men ikke overrasket(!) over, hvordan manglende empati, had og retfærdighedsfølelsen florerer derude og hvordan det udmønter sig i kritik, ydmygelse, trusler, devaluering, kontrol og manipulation. 

”Det kan vi ikke være bekendt!”

e-max.it: your social media marketing partner