Af: Arnfred Juul Christensen, Stenildvadvej 3, 9600 Aars

Spørgsmålet svajer i vinden når jeg går i min skønne natur i Stenildvad. En natur som jeg har plejet efter bedste evne i de næsten 40 år jeg har boet her.

Bakker, skov, søer, moser, grønne arealer og dyrkede arealer, alt i skøn forening med vildt remisser, have og park anlæg. Jeg vil så gerne fortsætte denne naturpleje til glæde for alle der færdes i området, og for alle de nye bosættelser, der nu sker på sydskråningerne langs det vestlige Aars.

Men nye bosættelser kræver selvfølgelig byudvikling med tekniske anlæg til følge. Det er jeg helt klar over, og selvfølgelig modsatte jeg mig da ikke, da der blev rettet henvendelse til mig fra kommunen om køb af et areal til brug for afledning af vand fra Galgehøj. Sammen med en flink mand fra kommunen gik jeg en tur og vi var enige om en fornuftig placering på et lavt eng areal, et areal som jeg ville afstå billigt, hvis det forsinkelses bassin der skulle anlægges blev udformet som en sø, der kunne forskønne naturen ligesom bassinet ved Gyvellunden.

Men sådan skulle det ikke være. Da den kommunale forvaltning bestemte at et bassin/teknisk anlæg ikke måtte anlægges som sø på et paragraf 3 areal, men som et anlæg på kornmarken ved siden af. Jeg så nu bassin anlæg udfærdiget som ved indkørslerne ved Aars vest, hvilket vil være ødelæggende for min natur.

Jeg var så naiv at tro, at jeg med argumenter som dobbelt erstatningsareal, billigere jordpris, lavere etableringsomkostninger og et forsøg på i enighed med kommunens forvaltning om at dispensere fra paragraf 3, ville kunne ændre forvaltningens holdning. Men nej. Hvorfor?

Jeg indledte en sand storm af mails til kommunens forvaltning, - jeg fik borgmesteren sammen med forvaltningen til at se forholdene in natura. Borgmesteren gav mig ret, men forvaltningen forblev tavs.

Jeg blev meddelt, at der skulle afholdes åstedsforretning med henblik på ekspropriation, når jeg nu ikke ville følge forvaltningens bestemmelser om, at det tekniske anlæg skulle anbringes på min kornmark. Jeg fortsatte mine mails med argumenter og holdt fast i, at det eneste jeg ønskede var at få flyttet bassinet ca. 100 m mod øst og udformet som en sø. Forvaltningen var urokkelig.

Jeg engagerede en advokat i den tro at han kunne hjælpe mig. Det har han indtil nu ikke kunnet. Jeg skrev mails til politikere - flinke folk, der gav mig ret.

Så indstillede det politiske teknik og miljøudvalg til det politiske økonomiudvalg, der indstillede til byrådet at forvaltningens bestemmelse om ekspropriation af min kornmark skulle besluttes i det omfang som forvaltningen ønskede. Da jeg så dagsorden for byrådsmødet sendte jeg mails til samtlige byrådsmedlemmer, hvor jeg konkretiserede, at det politiske system var fejlagtigt oplyst af forvaltningen, og jeg bad byrådet om ikke at begå samme fejl som de 2 udvalg, nemlig blindt at indstille efter forvaltningens ønsker. Jeg medsendte markkort over de kompensationsarealer, som jeg havde tilbudt at udlægge som paragraf 3, arealer som gav sammenhængende natur på 5 ha i stedet for nuværende opdelte små stykker beliggende i tilknytning til Herredsbækken på sydsiden af bækken. Dette sammenhængende areal på 5 ha ville sammen med kommunens grønne besiddelser danne en grøn kile fra Ringvejen i vest til Aggersundvejen i øst.

Jeg forsøgte at få alle sagsakter med som bilag, men fra forvaltningen kom der kun et udpluk af en beskrivelse med.

Jeg mødte op til byrådsmødet(torsdag den 31. oktober 2019). Det var en kolossal skuffelse. Kun 3 byrådsmedlemmer havde sat sig ind i sagen og syntes, at jeg havde gjort meget for at samarbejde med kommunen.

Desuagtet kunne 24 byrådsmedlemmer stemme for en ekspropriation, som de helt klart ikke anede hvad formålet var med. Det var Halloween - det var faneme uhyggeligt.

Jeg har ikke sovet i nat. Jeg tænker hele tiden hvorfor? Hvilken grund har byrådet til at tromle mig ned, når jeg i den grad har forsøgt at samarbejde. Jeg forstår det ikke - hvorfor?

 

e-max.it: your social media marketing partner