Af: Per Flak, Gråbølle 9, Farsø

Her i avisen den 26. august kunne man læse, at 3.gang forhåbentlig er lykkens gang for Sundhedens Hus. Jeg vil gerne, at vor politikere vil revurdere planerne vedr. dette byggeri, her tænkes alene på placeringen af Sundhedens Hus på Fredensvej.

Det vil give store trafikale problemer for de besøgende, som skal bruge dette Sundhedens Hus, derfor må der findes en anden placering, Vesthimmerlands Kommune tænker pt. ikke for andre løsninger nok fordi grunden til byggeriet formentlig stilles gratis til rådighed af Region Nordjylland (oplyst af borgmesteren).

Det kan være en dyr grund at overtage, såfremt at adgangsforholdene til Sundhedens Hus ikke vil blive optimale.

Jaså, hvad skal vor kommune så gøre?. Jeg vil da gerne anbefale en ny placering til Sundhedens Hus, med begrundelse for i Farsø by, taler man tit om forskønnelse og logistik når man laver planlægning, og dette må Vesthimmerlands Kommune også til,at gøre fremadrettet.

En velegnet placering af Sundhedens Hus vil være over for Aldi i Nørregade, altså grunden som skulle være solgt til Netto. Denne placering efterkommer en fremtidssikret udvikling i Farsø. Her er det nok ikke nødvendigt at tage Centerforeningen i ed`..

 

e-max.it: your social media marketing partner