Af: Theresa Berg Andersen(SF), Byrådsmedlem

Jeg kan ikke bakke op om yderligere karaktergivning og test i vores folkeskoler i Vesthimmerland, og det er uanset om det er en bestyrelse, en lærer eller en skoleleder der syntes at det er en fantastisk ide.

Jeg bifalder til gengæld det store stykke arbejde som lærerne har lagt for dagen som ender med succes. Og jeg ved at lærerne gør det godt selvom, at deres vilkår ikke er at prale med.

Men jeg tror på, at lærerne kan give en feedback og en tilbagemelding som højner eleverne, også selvom de ikke skal bruge et tal til at bedømme den unge med.

Jeg syntes i øjeblikket at vi ser teste af rang: Nationale test, karakterranglister, paratheds vurderinger, karakterbonusser, fremdrift bonus osv. Og jeg bryder mig kort sagt ikke om tendensen.

Jeg ser også hvordan vi tester vores børn allerede i deres første år når de kommer i daginstitutioner, babyer på 8 mdr. Og det er selvom den professionelle pædagog ser et sundt og velfungerende barn. Og pædagogerne kan deres kram.

De unge presses til at præsterer igen og igen......Og flere bliver syge af det. Jeg siger ikke, at det er præstationskulturen der presser de unge alene. Men jeg tror den er med til at presse den unge yderligere.

Se på gratis psykologhjælp til unge i Vesthimmerlands kommune. Her ansatte vi en psykolog til at hjælpe de unge med ondt i livet. Men det viste sig hurtigt, at det langt fra var nok. Derfor er der i dag ansat flere psykologer, og der er fortsat ventetid.

Jeg ville i stedet ønske at vi skar ned på test og brugte tiden med vores børn anderledes. Jeg ville også ønske at vi brugte frikommune forsøget på at søge staten om afskaffelse af de nationale test i Vesthimmerland. Det tror jeg på er den rigtige vej for vores børn.

Men ja desværre stod jeg alene med det synspunkt i byrådssalen, men det har jeg jo prøvet før...

 

e-max.it: your social media marketing partner