Af: Henrik Dalgaard (C), Folketingskandidat Himmerlandskredsen

Aldrig nogen sinde før har jeg hørt så mange nye milliarder, der skal kastes ind i vores store fælles husholdningskasse. Hvert eneste spørgsmål, i de 10 paneldebatter jeg har været i, er der råb om flere penge. Jeg har den dybeste respekt for, at vi har områder der er udfordret, men man kunne jo også se på vores evne til fordelingen af pengene.  

Der er simpelthen kun et sted pengene kan komme fra, det er fra vores virksomheder. Mere eksport er = flere nye penge  

Det er faktisk helt befriende at høre SF. Det er det eneste parti jeg har hørt der har et bud på finansiering. Flere afgifter for vores virksomheder, højere skattetryk for dem der tjener mest. Det er ærlig snak. Jeg tror så bare på, at hvis vi sænker skatter og afgifter, øger vi vores virksomheders konkurrenceevne, og skaber en større motivation for at den enkelte vil gøre en ekstra indsats. Det resulterer så i, at kagen gøres større. Derimod har de socialdemokratiske kandidater valgt Mette Frederiksens strategi. Svar flere penge til alle de områder i bliver spurgt om, men gå ikke ind på hvor de skaffes. Men det er jo også en strategi  

Vi har helt basale kerneydelser som vores sygehuse, vores ældrepleje, samt pasnings af vores børn som skal have et løft. Og det er nu!  

Men jeg savner virkelig nogle politikere der rejser sig op på ølkassen, og taler til danskerne. Hvad kan jeg gøre anderledes, hvad kan jeg bidrage med. Det er altså ikke kun de 179 som sidder på borgen i dag, som har skabt den kultur der stresser børn og unge. Vi må alle gribe i egen barm.  

 Flere penge løser ikke alt, det er også den måde vi lever, prioriterer og agerer på, der skaber et godt liv og et velfærdssamfund i verdensklasse.

 

e-max.it: your social media marketing partner