Af: Svend Erik Olesen, Tranevej 19, Farsø

Forkortet af redaktionen:  

Gylle er en tyktflydende brunlig væske bestående af en blanding af møg (faste ekskrementer) og ajle (urin). Vi, der er opvokset og stadig bor i bondeland ved nok, hvad gylle er og ikke mindst, hvordan gylle lugter. Vi har fra små lært, at det er lorten, der bringer føden på bordet. Og derfor affundet os med gyllestanken på de udvalgte dage, hvor bonden finder det nyttigt at sprede sit gylle. De dage må vi andre fortrække indendøre, lukke vinduer og døre samt tørre tøjet i tumbleren. 

Nu vil driftige landmænd lave et stort biogasanlæg, der skal producere gas af gyllen.  Og de har travlt, da flertallet i Folketinget i løbet af kort tid - ifølge LandbrugsAvisen april 2018 - påtænker at fjerne statstilskuddet til biogasanlæg. For mens biogas fremstillet af gylle modtager godt en fjerdedel af støtten til vedvarende energi, leverer denne gas kun otte procent af den samlede mængde grøn energi. 

Hvilket scenarie kan vi så forvente, når det store biogasanlæg på Holmevej er i gang?  

Forestil dig, at kæmpestore stinkende kloner, en mellemting af lastbiler og gyllevogne, indtager vejene for at hente gylle fra gårdene og bringe gyllen til biogasanlægget ved Holmevej og den afgassede gylle retur til bønderne igen. Der vil være 58 kørsler om dagen til eller fra anlægget. Stinkende ubehageligt for de vejnære huse langs ruterne. I oktober vil der være op til 144 kørsler om dagen til eller fra anlægget. Noget af denne kørsel vil dog være med majs. 

Ligesom der findes støjgrænser, findes der også lugtgrænser. Lugten måles i lugtenheder per kubikmeter (LE/kubikmeter). Hvis halvdelen af en gruppe mennesker kan opfange en lugt, har lugten en værdi på 1 LE/ kubikmeter. Det er faktisk den eneste måde, man kan definere lugt på. Derfor er det vanskeligt at konsekvensberegne lugten. Alligevel har man på forunderlig vis fundet ud af, at lugtpåvirkningen fra anlægget vil være 10 LE/kubikmeter eller under for de nærmeste naboer. Særdeles belejligt ligger det netop på den maksimale grænse for lugt ved et sådant anlæg. 10 LE/kubikmeter svarer til, at luften skal fortyndes 10 gange, for at halvdelen af befolkningen ikke længere kan lugte den. 

Lugtgenerne er åbenbart fortyndet så meget, inden de når til Haubro, at lugten her er beregnet til 3 LE/ kubikmeter. Ingen aner, hvad det betyder for lugtgenerne, men ud fra det tal er man dog klar over, at alle i Haubro vil kunne lugte anlægget. 

Det samme vil formodentligt være tilfældet ved Farsø Rådhuscenter, da der er eksempler på lugtgener og dermed klager ved biogasanlæg 2 km fra bebyggelse. 

Ovennævnte tal med kørsler og lugt gælder alle 365 dage om året. Når du går i haven og nyder planternes uforlignelige genfødsel om foråret, når du en sommeraften sidder med gode venner omkring grillen, når efterårets klare luft indsnuses til lise for krop og sjæl eller i et pragtfuldt snelandskab med klar frostluft. 365 dage om året alle døgnets timer må nogle af os finde os i en stank som af rådne æg. Hvem det bliver, ved vi ikke. Selvfølgelig de, der bor helt nær anlægget, beboerne i Haubro sikkert, men når lugten til Farsø, eller kan vi nøjes med stanken fra den enorme gylletransport? 

Nordjyskes lokale journalist skriver: ”Projektet har vakt en del røre i Haubro og Holme, mens det ikke lader til at bekymre nogen i Farsø, hvis sydlige ende også ligger tæt på”. Men er det ikke bare typisk Farsø? 

En del af brændslet i biogasanlægget skal bestå af planteproduktion i form af majs. Et er, at det er et ualmindeligt dårligt signal at brænde fødevarer, som man oven i købet har gødet og sprøjtet for at fremme produktionen. Samtidig skal man bruge af grundvandet i de varme somre til vanding af det kommende brændsel, mens dyrene må slagtes p.g.a. mangel på føde. Majs er en vigtig fødekilde for mælkeproducenterne, da det ofte erstatter roer som grovfoder. Høsten af græs er elendig i de meget tørre somre, som videnskaben mener, der kommer langt flere af, også derfor er majsen så vigtig. Samtidig med, at landmændene får tørkehjælp, fordi de mangler foder, skal afgrøder altså bruges til brændsel. Visse landbrug forstår virkelig at gøre erhvervet charmerende. 

Da jeg var barn, kom der på min skole en skolelæge. Hun var en barsk dame, som vi havde stor respekt for. Jeg husker, at hun til pressen udtalte, at svinebønderne var mere interesserede i deres svin end i deres børn. Det var ud fra mine oplevelser ikke retfærdigt overfor svinebonden og det gav selvfølgelig et ramaskrig, da skolen var placeret midt i bondeland. Skolen kom i nyhederne på landsdækkende tv. Det var ikke ofte dengang, at en landsbyskole optrådte her. 

I dag er det derimod åbenlyst, at samfundet på nogle områder er mere interesserede i svineeksport end i menneskets velbefindende. 

Eksempelvis ved ingen, om den omfattende transport af gylle fra gård til biogasanlæg indebærer en smitterisiko for MRSA, men meget tyder på det. Tilsyneladende er man også ligeglade. Ligesom man er ligeglad med transportgener, lugtgener for mange af kommunens indbyggere og svineriet med at bruge foder til brændsel. I hvert fald er vores politikere i Byrådet ligeglade og positive overfor anlægget. Det er noget svineri!.

 

e-max.it: your social media marketing partner