Af_Jens Fragtrup Holmevej 96, Lana Madsen Holmevej 90, Jan Madsen Holmevej 90, Lone Nielsen Holmevej 69, Mona Andersen Holmevej 63, Karsten Færk Larsen Holmevej 63 

Første gang den blev set eller hørt om, var først på året her i 2018. Flere mennesker begyndte sammen med det politiske system i Vesthimmerlands kommune at blive imponeret over dens ankomst, det vil give helt op til 12 nye arbejdspladser at passe ulven i hverdagen. Os der nu skulle til at være nabo med ulven blev lidt betænkelige, kunne dette ikke have indvirkning på vores hverdag. Sjovt nok så er det ligesom alle andre steder hvor ulven er blevet set, altid dem der bor langt væk og ikke får deres hverdag radikalt ændret, der synes det er en god ide med dens tilstedeværelse.  

Der blev ihærdigt arbejdet med at finde en fast bopæl til ulven og evt. familie udvidelse senere. Der var et forslag fremme om placering på Holmevej 78, denne placering blev justeret en enkelt gang i forløbet, men stadigvæk meget tæt på selve Holmevej, Farsø by og Rådhuscentret i Farsø med kun 2.800 meter.
 

Alle ulvens venner blev så betænkelige over deres første valg af placering til ulvens hjem, at de købte en større grund til et nyt sted, stadigvæk på Holmevej, nu lidt længere væk fra Farsø Rådhuscenter.
 

Dem der bor i lokalområdet er naturligvis skeptiske over for deres nye nabo, derfor kommer der mange spørgsmål.
 

Hvordan vil den få mad, hvor vil det komme fra?

Intet problem, maden vil komme fra alle dem, som synes det er en god ide at ulven er kommet til Holmevej, bare det ikke er tæt på os.
 

Ulven spiser 275 000 tons mad om året, en stor mundfuld, dette er fordelt på 170.000 tons gylle, 80.000 tons fast møg, ekstra 10.000 tons Glycerin og 15.000 tons majsensilage, dette svarer til næsten 8.000 tunge transporter enten som lastbiler med gylle, som kører med 40 tons ad gangen eller traktortransport som kører med 25 tons ad gangen.Heldigvis så skal der også noget den anden vej ca. 249.000 tons, så lastbilerne som kommer med gylle vil kunne tage dette med retur til de glade givere, dog er der flere flydende returprodukter end de der kommer ind, så der vil tilgå næsten 2.000 tomme transporter til ulvens bopæl om året, Holmevej vil blive yderligere belastet med total 19.800 tunge transporter om året.  
 

Hvordan vil al den mad komme til Holmevej? 

Ja, det kan man ikke rigtig få at vide af ulvens talsmænd. Der er kun lidt løst snak om nogle potentielle bidragsydere, så det vil ikke være muligt at lave en korrekt miljøkonsekvens rapport over hvilke veje alle disse transporter vil benytte for at komme til ulvens nye hjem. Så alle veje vil være i spil. Vejen forbi Havbro Ungdomsskole, Havbro Friskole, rundkørslen ved OK Farsø, Røjbækvej ved Farsø, den nye omfartsvej fra øst siden med tilkørsel gennem Aars by eller via Aggersundvej osv.
 

Hvad med trafiksikkerheden?

Næsten 6.900 transporter om året vil være traktor med tipvogne der kommer med møg/  majsensilage. Disse transporter vil være langsom kørsel, og vil naturligvis trække en lang hale efter sig, og med de øvrige trafikanters aggressive kørsel i dag, vil der opstå mange farlige situationer på den nye omfartsvej/Holmevej.  
 

Hvorfor er bidragsyderne omtalt som de glade givere?.
Jo, hvis de beholder ulvens mad hjemme ved sig selv, så lugter det, når det køres ud på marken, hvorimod hvis det har været forbi ulven, så er lugten blevet ved ulven og det lugter ikke når det kommer retur som biprodukt fra ulven.

Hvad betyder det for ulvens kommende naboer?.
Jo, den gylle som naturligt er i området og altid har været her, den lugter stadigvæk i korte perioder, det ved vi, men fremover så kommer alle de glade givers gylle til området og den vil nu lugte permanent over hele året.

 

Spørgsmålet er nu til alle ulvens venner. Det er svært at forstå, at når man er så glad for ulven, hvorfor kan den så ikke være hjemme ved jer selv, så var den også nemmere at passe.
 

Hvis man leger med tanken, at ulven blev flyttet over til den eneste navngivende ulveven, der har fast bopæl på Gislumvej ved Aars, ja, så vil der også kun være ca. 3.000 meter til Kvickly i Aars, men så begynder de politiske venner at ryste på hånden, for der bor der mange vælgere.

 

e-max.it: your social media marketing partner