Af: Kamma Dencker. Mor til to børn på Vesthimmerland Naturfriskole, Strandby. Underviser på Farsø Efterskole, Stistrup og ekstern formidler for MV-Nordic

Mine børn kommer hjem fra skolen med indsigt i andet end deres eget perspektiv.

Det sker bl.a. ved, at Vesthimmerlands Naturfriskole har valgt at have fokus på, at ordblinde og langsomme læsere skal være med på lige fod som alle andre. Mine børn er ikke ordblinde, men de får stadig nogle vigtige arbejdsredskaber, som alle kan bruge. Værktøjerne kan være en medvirkende faktor til, at børnene vokser lige præcis, hvor dé er i deres læse- og skriveudvikling og digitale dannelse.

Vesthimmerlands Naturfriskole har et mål om, at de ordblinde og langsomt læsende skal føle sig inkluderet og mærke, at de også kan bidrage på lige fod som alle andre i et gruppesamarbejde. Ønsket er, at følelsen af mestring v.h.a. de rette værktøjer plantes i børnene, og kan bringes med videre i andre samarbejder i livet: Alle kan få læst op, hvilket understøtter læsningen. Der er nu mere overskud til forståelse og ikke kun til afkodningen. Overskuddet kan bruges til at være aktiv deltagende i klassen, fordi forståelsen nu kan få fokus. Børnene kan læse hurtigere og få nemmere ved at lære. Desuden kan børnene skrive mere varieret og fejlfrit, samt spare tid og blive selvhjulpne. 

Udgangspunktet er, at alle er præsenteret for, hvad ordblindhed er. Hele klassen på mellemtrin og overbygningen bruger IntoWords, som er et læse- og skriveprogram. Alle lærebøger er indscannede i alle fag, så barnet ikke selv skal gøre det, mens de andre er gået i gang med en given opgave. Derudover drøfter klassens lærere jævnligt, hvordan der arbejdes med værktøjerne for både ordblinde og ikke ordblinde. Ønsket er, at de ordblinde børn oplever, at de kan være med i klassen, ved at alle arbejder på computer med læse- og skrivestøtte. Hensigten er, at ingen bør føle sig udelukket fra at kunne bidrage aktivt i problemløsning af opgaverne. De ordblinde børn føler sig ikke sære, da det ikke kun er dem, der sidder med computeren fremme. Alle gør det.  

Børnene får en oplevelse af, at det ikke er snyd at læse med ørerne, lige så vel, som det ikke er snyd at bruge briller, kontaktlinser eller kørestol, for de der har behov for det. Hjælpemidler, som mange bruger i hverdagen kan f.eks. også være stavekontrol og ordforslag på SMS. Børnene får en viden om, at også læger bruger diktering i deres arbejdsliv. Nogen kan måske også nikke genkendende til, at være en smule “vejblinde”, så det er nødvendigt at bruge GPS. Andre bruger også SIRI til at undersøge, hvor langt der f.eks. er til den nærmeste iskiosk. At bruge sådanne hjælpemidler er heller ikke snyd, men bare andre måder at gebærde sig på og være en aktiv deltager i forskellige fællesskaber.  

Efter børnene har arbejdet med dette kan de bl.a. tage et billede af et menukort eller en malerbøtte og få læst teksten højt. Værktøjerne kan også fremme forståelsen af, hvordan fremmedsprog udtales. Til gavn for alle.  

For hvad er egentlig det vigtigste? Det er vel, at vi alle sammen bliver gode til at tage del i vores samfund og de opgaver, der gør, at vi kan bidrage på hver vores måde! At vi kan have en forståelse af, at vi er forskellige og kan komme med forskellige kvaliteter ind i vores fællesskaber. En større forståelse giver grobund for accept og tolerance. Viden om at bruge hjælpemidler og værktøjer til at forbedre alles faglighed skaber børn, som får indsigt ved at opleve, gøre og øve sig i at blive digitalt og menneskeligt dannede. Mine børn vokser ved at se andre perspektiver på tilværelsen og få redskaber til den faglige og personlige værktøjskasse. Det er en gave, som jeg håber andre også vil tage imod.

 

e-max.it: your social media marketing partner