Af: Svend Erik Olesen, Tranevej 19, Farsø

Den gode
Tak er kun et fattigt ord. Tænker jeg, mens jeg går morgentur med hunden. Jeg går langs en flot nyasfalteret vej og nyanlagt cykelsti på ligeledes nyanlagt fortov. Det er en af vejene til Farsø Skole og til Idrætsområderne, som nu – efter mange måneders henholdsvis forglemmelse eller arbejde – endelig er færdig. Kommunen har nu gjort, hvad den kunne for at gøre vejen sikker for de mange børn, der hver dag færdes på den. Nu er resten op til trafikanterne. Tak for det!. 

Går forbi nye boliger, der snart er klar til indflytning. Jeg synes, bygningerne er præsentable og glæder mig over, at private personer viser initiativ og at der derfor sker noget i min lille by. Tak for det.
 

Jeg går videre til søanlægget. Det er det smukkeste sted i byen. Mange borgere benytter søanlægget som have og nyder medbragt morgenmad og deres små børn. Når man går langs stien rundt om søen og Solens stråler spiller i vandet og den endog har stråler i overskud til at danne en smuk, forunderlig, pasteltonet lysmosaik gennem de bøgeblade, der via deres grene danner tag over stien, bliver man næsten andægtig.
 

I vandet svømmer forskelligt fjerkræ. Svanerne med deres afkom, ænderne og blishønsene med deres. Alle ser ud til at have styr på deres egne, så her vokser ingen grimme ællinger op. Åkanderne står i parallelsamfund med deres smukke blomster og alt er overnaturligt smukt. Man får næsten tårer i øjnene. Nå, det var vist bare et insekt. Tak til kommunen for ikke at have solgt vores søanlæg til investorer, spekulanter og boligselskaber.
 

Når jeg passerer sygehuset, tænker jeg ofte på, at vi er mange, der er heldige og andre, der har været dygtige og flittige, at vi stadig har vores sygehus.
 

Når jeg senere på dagen cykler ned at handle i min by, glæder jeg mig over, at nogle personer var så fremsynede, men i sin tid udskældte, at de insisterede på, at vi skulle have et Indkøbscenter midt i byen. Jeg er sikker på, at det har været redningen for handelslivet i Farsø.
 

Den onde 

Når jeg går morgentur gennem søanlægget med min hund, forsøger blishønsene med deres hæslige og ubehagelige skrig at ødelægge idyllen. Derfor har jeg også døbt et blishønepar Inger og Martin.
 

Andet ubehag jeg møder på min vej, er de store fede, ulækre hundelorte. Irriteres over, at nogle hundeejere ikke gider samle dem op. Jeg går ud fra, at det er hundelorte. Hvis, det er hundeejernes fækalier, bør de alligevel skaffe dem af vejen. Om vinteren kan det oven i købet give varme gennem posen.
 

Irriteres på min rute også over, at mange trafikanter åbenbart ikke ved, at man skal holde tilbage for en mand og hans hund i en fodgængerovergang.
 

Jeg har en alternativ hunderute, som ikke ligger i min by, men ved Ertebølle. Her kan den overnaturligt smukke natur give en ro og en glæde som er ubeskrivelig. Derfor kan jeg ikke beskrive den. Det er glædeligt, at det generøse byråd har fået råd til i det mindste at love nye badebroer her. Broerne er lovet klar, når badesæsonen starter. Men, hvilken badesæson? Da man endnu ikke er startet med opstilling af broerne, kan byrådet måske have tænkt på vinterbadesæsonen. En skam for turismen ved Himmerlands Vestkyst.
 

Senere på dagen, på min vej ned at handle cykler jeg forbi den grund, hvor Netto ønsker at placere sig. Personligt ville jeg ønske, at der kommer et Netto her. Måske kan det tiltrække handlende til byen, at der bliver endnu større udbud af varer. Måske vil det tage kunder fra Centret. Det må klogere folk end jeg afgøre. Det er altid svært for de, der skal træffe afgørelserne. Men, når de gør det uden personlig vinding og i stedet ud fra deres erfaring, viden og overbevisning, må vi alle respektere afgørelsen. Også Netto. Jeg håber ikke nogen i beslutningssfæren har haft viden om Nettos planer og har købt deres favoritgrund med videresalg for øje. Vi er stadig lidt skeptiske omkring sådanne forhold.
 

Jeg cykler også forbi en byggetomt. Den har stået sådan længe. Dog, er der nu placeret pinde på grunden. Jeg tænker, at man har sat kartofler for at tjene lidt penge, indtil byggeriet eventuelt kommer i gang. Det er jo også mange penge at skulle forrente med den pris, man måtte betale den forrige borgmester for denne grund. Det er næsten surrealistisk, at vi for blot et halvt år siden havde sådanne forhold i kommunen. I øvrigt skal Aars Boligforening efter borgmesterskiftet have ny formand.
 

Men, Aars Boligforening skal roses for købet af en nøje udvalgt og fantastisk grund. Det høje byggeri vil have en eksklusiv udsigt, så man kan følge med i livets gang. Hvem, der tanker benzin eller går i kirke, være med til globryllupper, følge begravelser og de sørgende på kirkegården. Og det bedste – at kunne se ned i folks haver. Alt lige fra ukrudt til solbadning. Hvorfor går de ikke i gang med det byggeri? Hvem betaler stilstanden? Det ser oven i købet ikke ud til, at der kommer nye kartofler op af jorden.
 

Den grusomme 

Når jeg en gang imellem fra omfartsvejen forvilder mig ind i Aars, glædes jeg også over denne by. Det er en smuk by, hvor mange mennesker virkeligt arbejder for, at byen ikke skal gå i glemmebogen. Entusiasmen og kærligheden til deres by er stor og imponerende. Her tror jeg, vi andre kunne lære noget. Dog forstår jeg godt, at mange under den forrige borgmester resignerede. Men alle må få selvtilliden tilbage og op på hesten igen. Store som små byer. Og få en tro på, at byrådet nu vil det bedste for alle.
 

Besindige medlemmer af byrådet har heldigvis, i den for vor kommune så vanskelige økonomiske situation, valgt at stille et nyt skolemillionbyggeri i Aars i bero og i stedet helbrede de eksisterende bygninger. Ved eventuel pladsmangel kan nogle elever jo transporteres til skoler med mere plads. Transport foregår i forvejen af specialelever og transport til skoler er heller ikke ukendt for de børn, der vokser op på landet. Slet ikke, hvor skoler er nedlagt.
 

Det samme gør sig gældende i forhold til nyt halbyggeri, hvilket byrådet da også er opmærksomme på. Godt arbejde.
 

Men, svømmehallen i Aars mener man åbenbart at have råd til. Jeg ville som politiker være nervøs for de årlige driftsudgifter til dette kolossale vandbassin, da udgifterne til vand, varme og el helt sikkert ikke bliver mindre med årene.
 

Måske kan man så vælge, at dele bassinnet op og lave Put and Take i den ene halvdel. Byen holder jo så meget af torvedage med fiskesalg. Eller, når driftsudgifterne bliver helt uoverskuelige, så man bliver nødt til helt at lukke svømmehallen, kan den evt. benyttes som gylledepot. Mange landmænd vil sikkert være parat til at overtage.
 

Og så forstår Vesthimmerlændingene simpelthen ikke (et trick folketingspolitikerne ofte benytter, når de tager danskerne til indtægt for deres holdninger), at der skal bruges så mange penge til så stort et bassin. Det halve kunne gøre det. Og priserne holder sjældent. Tænk bare på omfartsvejen. Men selvfølgelig er det lettere at få millionanlæggene igennem, når man sætter prisen lavt.
 

Biogasanlægget, der påtænkes i Haubro af 6 investorer lyder ikke godt. Staten vil fra 2021 ikke længere give tilskud til biogasanlæg, da biogasanlæggene ikke leverer nok energi i forhold til tilskuddene. Det betaler sig bedre at give tilskud til andre vedvarende energiformer.
 

Den gylle, man vil brygge, vil optimere den i forvejen forfærdelige gyllelugt i vores kommune. Det vil stinke ganske forfærdeligt og mængden af fluer, vil minde om Sort Sol.
 

Jeg ved ikke, om stanken og fluerne når til Farsø, men nogle vil det gå ud over. Og, hvad med gyllen, der skal indsamles hos de store intensive landbrug, der overproducerer, så de er ved at drukne i gylle. Hvordan vil transporten af gyllen påvirke vores velfærd. Vesthimmerlændingene ønsker ikke dette anlæg.
 

Glem det og koncentrer jer om, at landbruget skal påvirke os så positivt som muligt. Det er fremtiden, også for landmændene. Hvorfor gøre sig så upopulære som muligt. 


Men, optimismen vandt alligevel i dette indlæg. Vi har i den nærmeste fremtid 2 somre og kun en vinter.

 

e-max.it: your social media marketing partner