Af: Mogens Ove Madsen, Regionsrådsmedlem (A), Fmd. Udvalget for Akut og Praksis, Fladhøjvej 14, Aars

Vi har steder i Nordjylland, hvor der gøres en effektiv indsats for at redde borgere, der bliver ramt af hjertestop.

Det drejer sig om 112-akuthjælperordningen og SMS-hjertestopordningen. Disse ordninger har vist sig at være uhyre effektive og har meget kort responstid hele døgnet.

I Vesthimmerlands Kommune har vi ingen 112-akuthjælperordning og SMS-hjertestopordningen er ikke særlig udbredt.

I regions regi vil vi gerne have styrket begge ordninger. Derfor arbejder vi på at få mere gang i ordningerne i indeværende år. Ligesom der forhåbentlig vil være budgetmæssig opbakning til at vi kan gøre noget næste år.

Når det gælder hjertestop, skal der reageres hurtigt. Heldigvis har mange et førstehjælpskursus, men det vil styrke trygheden i vores område, hvis vi eventuelt kan komme i gang med en 112-akuthjælperordning og ikke mindst få sat nogle grupper i gang omkring SMS-hjertestopordningen.

 

e-max.it: your social media marketing partner