Svar til Morten Mejdahl: 4. gang er måske lykkens gang?

Af: Pia Buus Pinstrup, (C) , Formand for Beskæftigelsesudvalget i Vesthimmerland

Morten Mejdahl efterlyser i sit indlæg i sidste uges aviser, at Borgmesteren må fremkomme med tal, som fortæller hvor mange der er i ordinær beskæftigelse i kommunen.

Jeg må skuffe dig, det kan Borgmesteren desværre ikke. Du har nu spurgt 3 gange de seneste 2 år og har fået det samme svar hver gang, både af direktøren på beskæftigelsesområdet, af jobcenterchefen og fra undertegnede.

Man har simpelthen ikke et system der registrerer det i Danmark. Der er mange faktorer der gør, at det vurderes uinteressant. Borgere kan jo være ude af arbejdsmarkedet af mange årsager. Man kan have valgt at søge orlov, være i gang med uddannelse, drive en selvstændig virksomhed eller bare har valgt at være hjemmegående, uden at trække på nogen form for offentlige ydelser. Heldigvis har man som det enkelte menneske den frihed og derfor kan man ikke sige hvad dette tal er.

Fordi Borgmesteren siger, at det går flot med beskæftigelsen, er jo ensbetydende med at vi har historiske lave ledighedstal over hele linjen. Derudover indikerer et større tocifret millionbeløb i overskud på beskæftigelsesområdet også, at det går flot med beskæftigelsen. Penge, som ellers skulle have fundet i besparelser på øvrige områder.
Det vi styrer efter i Vesthimmerland, som i alle andre kommuner, er de borgere som får ydelser af vores fælles kasse. Det er ikke tal Borgmesteren ikke ville give, men et tal han har ikke muligheden for at finde. 

Men hvorfor ikke glæde sig over i fællesskab, at det går godt i Vesthimmerland og i hele Danmark med beskæftigelsen. Ja vi mangler faktisk dygtige faglærte medarbejdere til vores virksomheder i kommunen, og det er en langt større udfordring.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: