Af: På vegne af Beskæftigelsesudvalget i Vesthimmerland, formand Pia Buus Pinstrup (C)

I alt 2.140 flygtninge kom i job i 2016, og derfor udbetaler Udlændinge- og Integrationsministeriet 54 mio. kr. i beskæftigelsesbonus til kommunerne, heraf har Vesthimmerlands Kommune modtaget 675.000 kr.

Det økonomiske skulderklap er en udløber af regeringens topartsaftale om integration med KL. Aftalen betyder, at kommunerne får en bonus på 25.000 kr. for hver ekstra flygtning, der kommer i job.

Der har i alle kommuner på nær én, været et stigende eller uændret antal beskæftigede flygtninge og familiesammenførte til flygtninge.

De 5 kommuner, som har fået flest flygtninge i job er: Aarhus (88 pers.), København (76 pers.), Odense (65 pers.), Slagelse(63 pers.) og Aalborg (57 pers.).

Vesthimmerlands Kommune har fået 27 flygtninge/familiesammenførte til flygtninge i job i 2016.

 

Vi synes det giver god mening med gulerod i stedet for pisk. Pengene kommer i den samlede kommunekasse.

e-max.it: your social media marketing partner