Af: Henrik Dalgaard (C), Ndr. Borremosevej 10, Aars

Jeg vil gerne starte med at kommentere det sidste i dit indlæg - nemlig at du glæder dig til, at vi kæmper videre sammen for en bedre kommune, det glæder også mig.

Men det bekymrer mig, at fordi der står SF på ryggen af en´ selv, så kan man ikke kan glæde sig over at kommunens økonomi er sund?

Jeg håber da inderligt, at du som leder i en af vores kommunale institutioner engang imellem er stolt over, at kunne levere gode økonomiske resultater? Det ved jeg at du er. 

Men det ændrer ikke på, kære Theresa, at alle de ønsker du har, er jeg på ingen måde uenig i. Jeg tror ikke, at der sidder et eneste byrådsmedlem, som ikke gerne vil højere serviceniveau, som f.eks. bedre normering i skoler og dagtilbud, samt bedre ældrepleje. 

Men som konservativ har vi bare valgt den tilgang, at vi løbende må kigge ind i, hvordan gøres kagen større. Det er og bliver vores private erhvervsliv, som slæber pengene ind i landets husholdningskasse. Og derfor er der nogen som skal stikke fingeren i jorden for at mærke temperaturen for erhvervslivet, for at fremme jobs og indtjening. Og om du vil det eller ej, er infrastruktur til vores virksomheder, en vigtig faktor. Hvis de først har afhændet, tror du vel ikke selv på, at de kommer tilbage og banker på, hvis vi senere laver en vej. 

Men lad os lave en aftale - som man jo så ofte gør i politik. Vi er for det meste enige om gode tiltag vi sætter i søen sammen. Men efter snart 8 år i lokalpolitik, har jeg stadig til gode at høre SF´s første forslag, der kan skabe nye penge ind i vores fælles kasse. Hunden dør altså, hvis den kun fodres med sin egen hale. 

Jeg glæder mig til at se jeres udspil og til den fælles kamp for en endnu bedre kommune. 


e-max.it: your social media marketing partner